Internship in IT Project Management

Kamstrup A/S

Praktikplads
Østjylland

INTERNSHIP IN IT PROJECT MANAGEMENT

Brænder du for at planlægge, styre og drive projekter? Kan du håndtere flere forskellige komplekse projekter og samtidig bevare det forkromede overblik? Kunne du tænke dig at blive en del af et dynamisk team med erfarne og engagerede kollegaer?

 

Bliv en del af Metering Services i Kamstrup

Kamstrup er verdens førende producent af intelligente systemløsninger til måling af energi- og vandforbrug og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere. Som praktikant i IT Project Management bliver du en del af Metering Services og kommer til at indgå som projektleder i hosting-gruppens infrastrukturteam, der bl.a. har ansvaret for Kamstrups skandinaviske datacentre med hensyn til systemleverancer og dokumentationsopgaver. Teamet består af 8 erfarne og dedikerede kollegaer, og du vil opleve et arbejdsmiljø, hvor både frihed under ansvar og kompetenceudvikling er i fokus.


Et praktikforløb med fokus på projektledelse
I din praktikperiode kommer du til at arbejde med IT projektledelse og styring af kundeinstallationer samt egne hosting-installationer. Her vil du indgå som projektleder i et team af teknikere og samtidig fungere som sparringspartner for Kamstrups kunder.

Du vil i løbet af praktikperioden komme til at beskæftige dig med flere af følgende områder:

  • Planlægning af IT projekter
  • Ressource og kapacitets planlægning
  • Opfølgning og afstemning af fremdrift i projekter
  • Samarbejde med Kamstrup øvrige projektorganisation i ind- og udland
  • Arbejde med procesarbejde og standardisering

 

Din personlighed er vigtig for os

Vi søger en studerende, der med sit engagement og sin opdaterede teoretiske viden kan skabe værdi for Kamstrups IT projektleverancer. Du er i gang med en uddannelse til diplomingeniør, en kandidatuddannelse i IT eller lignende med stort fokus på projektledelse og eksekvering inden for IT, informations- og kommunikationsteknologier.

Som person er du ansvarsbevidst, struktureret og ser løsninger, hvor andre ser problemer. Da du vil være involveret i flere projekter på én gang, er det ligeledes vigtigt, at du er god til at bevare overblikket. Du er udadvendt og god til at kommunikere på alle niveauer og på tværs af både organisationen og kunder. Du skal kunne sætte dig i kundernes sted og være i stand til at se værdien af data fra kundernes side. Det vil derudover være en fordel, hvis du har erfaring med større kundeprojekter og forstår vigtigheden af at overholde deadlines.

Da vi er en international virksomhed, er det et krav, at du behersker engelsk og dansk i både skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare en praktik

Vi tilbyder et spændende og lærerigt praktikophold, hvor du vil få styrket både din personlige udvikling såvel som faglige kompetencer. Som praktikant får du frihed til at handle og tage ansvar, og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi garanterer derfor en stejl læringskurve gennem dit praktikophold i Kamstrup.

I Kamstrup gør vi desuden meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen. Hvis du er klar, tilbyder vi et spændende forår med udfordringer og sammenhold. Derudover tilbyder Kamstrup et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.

 

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på dette link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar 2019 til ultimo juni 2019.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead i Service Hosting, Metering Services, Mathias Brodersen Ravn på tlf.: 89 93 10 00.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.02.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Østjylland
IT
IT - Software
Projektledelse



Kamstrup A/S - hurtigt overblik


Placering
Industrivej 28
8660 Skanderborg
Logo: Kamstrup A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.kamstrup.com/da-dk


Kamstrup A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1220702/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT