Internship in Project Management

Kamstrup A/S

Praktikplads
Østjylland

INTERNSHIP IN PROJECT MANAGEMENT
Brænder du for projektledelse og teknologi og vil du have indblik i professionel projekthåndtering? Leder du efter en praktik, hvor du kommer til at assistere projektledere og ingeniører på kundeprojekter? Har du mod på en udfordrende og lærerig praktikstilling i en international virksomhed i vækst?

Bliv en del af Project Management i Kamstrup
Du bliver en del af en faglig stærk afdeling, der opbygger og leverer fjernaflæsningsnetværk til, varme- og vandforsyningsselskaber. Du vil assistere i gennemførelse af kundeprojekter fra kontraktindgåelse til systemoverlevering, og i tæt samarbejde med erfarne projektledere, ingeniører og teknikere, have rig mulighed for faglig sparring.

Et praktikforløb med fokus på projektledelse
Som en del af Project Management og Engineering får du et indgående kendskab til flere af opgaverne som findes i projektforløbet. I praktikken vil du blandt andet assistere vores projektledere med projekternes økonomi og tidsplan samt yde teknisk assistance med udarbejdelse af aktionslister og dækningskort. Du kommer til at deltage ved eksterne projektmøder, hvor du blandt andet får ansvaret for at tage referater, opfølgning på leverancer samt ordrebehandling.

Din personlighed er vigtig for os
Vi søger en resultatorienteret studerende, der er ivrig for at blive en god projektleder. Du er iderig, struktureret og vedholdende og har en veludviklet sans for kvalitet. Du er positiv af sind og trives i et internationalt miljø. Du har et stort personligt drive, og en opdateret teoretisk viden, som kan bidrage til at styrke Kamstrups Project Management afdeling. Du har et solidt teoretisk fundament, da du er i gang med en relevant videregående uddannelse som Global Business Engineer eller lignende.

Du er ambitiøs og kan arbejde selvstændigt. Derudover er du team-orienteret og sætter pris på faglig sparring. Du er udpræget kvalitetsorienteret og overholder dine deadlines.

Da vi er en international organisation er det et krav, at du behersker både engelsk og dansk i tekst og tale.

Vi tilbyder mere end bare en praktik
Vi tilbyder et unikt indblik i organisationens projektstyring og en praktik med rig mulighed for at kickstarte din karriere som projektleder. Du får blandt andet mulighed for at øve indflydelse på forskelligartede kundeprojekter, og rig mulighed for at bringe din teoretiske viden i spil blandt erfarne medarbejdere og udfordre eksisterende processer.  

I Kamstrup gør vi desuden meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen. Hvis du er klar, tilbyder vi et spændende forår med udfordringer og sammenhold. Praktikken er lønnet, såfremt dit studie tillader det. Endvidere betaler Kamstrup offentlig transport til og fra arbejde samt et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på dette link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar 2019 til ultimo juni 2019.
Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Customer Projects, Søren Martin Sørensen på tlf.: 89 93 10 00.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.02.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Østjylland
Marketing & Business
Teknik & Teknologi
Projektledelse



Kamstrup A/S - hurtigt overblik


Placering
Industrivej 28
8660 Skanderborg
Logo: Kamstrup A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.kamstrup.com/da-dk


Kamstrup A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1220705/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT