Internship in Hardware Development in R&D Electricity Meters

Kamstrup A/S

Praktikplads
Østjylland

INTERNSHIP IN HARDWARE DEVELOPMENT IN R&D ELECTRICITY METERS
Brænder du for hardwareudvikling? Vil du være med til at udvikle fremtidens elmålere, som indgår i automatiserede aflæsningssystemer til forbrugsmålere? Kunne du tænke dig et spændende og lærerigt praktikophold i en højteknologisk virksomhed i rivende udvikling?

Bliv en del af Kamstrups udviklingsafdeling
Kamstrup er verdens førende producent af intelligente systemløsninger til måling af energi- og vandforbrug og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere. Som Engineering Intern i R&D Electricity Meters bliver du en naturlig del af vores udviklingsafdeling for elmålere, som udvikler og vedligeholder hardware, software og mekanik til Kamstrups elmålere. I afdelingen er der stor fokus på samarbejde, og den tætte kontakt med dine erfarne kolleger giver dig rig mulighed for sparring og faglig udvikling gennem praktikforløbet.

Et praktikforløb med fokus på hardwareudvikling
Du vil komme til at have reference til vores Head of R&D Electricity Meters, som også vil sikre, at du under praktikforløbet er tilknyttet en mentor i afdelingen. De tekniske discipliner spænder vidt, og du vil bl.a. kunne komme til at arbejde med:

  • Opbygning og verifikation af nye teknologielementer indeholdende analog- og digital teknik samt mekanik
  • Verifikation og godkendelse af hardware i State of the art EMC test faciliteter
  • Konstruktion og opbygning af verifikationsudstyr til brug i udviklings laboratorier
  • ORCAD i forbindelse med diagramtegning
  • Simuleringsprogrammer efter behov

Den konkrete udviklingsopgave defineres, når vi er tættere på opstart af praktikopholdet, og vi vil i forbindelse med dette efter bedste evne tage hensyn til, hvad du gerne vil arbejde med.

I praktikken vil du ydermere komme til at hjælpe med mindre ad hoc-opgaver, herunder generel hjælp til afdelingens øvrige ingeniører.

Din personlighed er vigtig for os
Vi søger en ambitiøs studerende, der brænder for hardwareudvikling og ser kvalitet, høj pålidelighed og lang levetid som afgørende for vores løsninger. Du er i gang med din videregående uddannelse til ingeniør, hvorfra du har opbygget et godt teoretisk fundament at arbejde ud fra, og du har lysten til at få omsat din viden i praksis.

Som person er du fleksibel og struktureret og finder det naturligt at arbejde tæt sammen med kolleger. Desuden evner du at sætte dig ind i nye og udfordrende problemstillinger, men vigtigst er det, at du drives du af lysten til at udvikle hardware. Vi værdsætter således også, hvis du har erfaring med hardwareudvikling fra fx studieprojekter, arbejde eller lignende.

Vi tilbyder mere end bare et praktik forløb
Som praktikant hos Kamstrup vil du indgå på lige fod med dine øvrige kollegaer i afdelingen, og du kan forvente et praktikforløb med udfordrende arbejdsopgaver og en stejl læringskurve. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø i afdelingen, hvor frihed under ansvar og kompetenceudvikling gennem kurser og faglig sparring med kolleger er en del af hverdagen.

I Kamstrup gør vi desuden meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen. Hvis du er klar, tilbyder vi et spændende forår med udfordringer og sammenhold. Derudover tilbyder Kamstrup et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

 

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på dette link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar 2019 til ultimo juni 2019.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of R&D Electricity Meters, Henrik Færch på tlf.: 89 93 10 00.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.02.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Østjylland
Teknik & Teknologi
IT - Hardware
Teknik



Kamstrup A/S - hurtigt overblik


Placering
Industrivej 28
8660 Skanderborg
Logo: Kamstrup A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.kamstrup.com/da-dk


Kamstrup A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1220707/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT