Praktik: DevOps-udvikler

Systematic

Praktikplads
Midtjylland

Praktik: DevOps-udvikler

Har du lyst til at øge vores kunders værdi af deres it-systemer? Og brænder du for at gøre en forskel for vores kunder inden for sundhedssektoren, forsvaret, politiet, offentlige institutioner eller biblioteks- og læringssektoren?

Du rådgiver og forbedrer fremtidens løsninger I praktikken som DevOps-udvikler bliver du en del af et af vores projekter, hvor du arbejder med dele af softwareudviklingsprocessen og støtten til vores kunder. Du indgår i et team, der laver en lang række af forskellige ting, såsom: forbedrer den eksisterende kode, står for byggemiljøerne, laver forbedringer af processer, sætter overvågning af systemer op og mange andre ting. Sammen med teamet bidrager du derfor til, at vores løsninger fungerer fejlfrit. Det er vigtigt, da de typisk anvendes i kritiske situationer. Under praktikken vil du arbejde med en bred pallette af teknologier inden for fejlsøgning, konfigurationer, rådgivning og opfølgning.

Vi klæder dig på fra starten af og sørger for, at du får de kurser, værktøjer samt den faglige sparring og feedback, som du har brug for, så vi giver kunden de bedste løsninger. I teamet hjælper I hinanden med jeres opgaver, og der vil derfor altid være to sæt øjne på din kode. Hvilke teknologier, du skal arbejde med, afhænger af det team og forretningsområde, du bliver en del af.

Du vil arbejde med en bred vifte af opgaver såsom:

  • Fejlsøgning, konfigurationer og rådgivning på teknisk komplicerede sager
  • Følge op på databasekonverteringer, integrationer, konfigurationer, fagsystemer, databaser og hardware
  • Foretage driftsovervågning
  • Udvikle og vedligeholde webbaserede og skalerbare løsninger i enten Microsoft .Net C# eller Java samt forskellige webteknologier (JavaScript, JQuery, HTML5, CSS3, Angular og VUE)
  • Udvikle og vedligeholde uafhængige applikationer, lige fra klient/server-løsninger til distribuerede løsninger

Praktikopholdet er af minimum 5-6 måneders varighed fra januar/februar, 2019. Praktikken er en fuldtidsstilling, dog er vi selvfølgelig fleksible i forhold til dit studie og kravene med hensyn til ECTS-point. Praktikken er lønnet, såfremt dit studie tillader det.

Frihed under ansvar Som praktikant i Systematic bliver du behandlet på lige fod med andre ansatte. Du vil derfor fra dag ét blive en del af et team og være med til at løse de opgaver, teamet har. Du får mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og efter grundig introduktion til projektet og domænet, vil du være i stand til selvstændigt at løse opgaverne i teamet. Vi bestræber os på at finde en god balance mellem dine personlige ønsker, de formelle studiekrav samt vores forventninger og prioriteringer. Det vigtigste for os er, at du lærer en masse og har det sjovt, mens du er her, så du får rig mulighed for faglig og personlig udvikling.

Du vægter kvalitet fremfor kvantitet Du studerer informations- og kommunikationsteknologi, datalogi, softwareudvikling, cand.it. eller lignende, og du har en iver efter at bruge dine teknologiske evner. Som person er du ansvarsbevidst og nysgerrig med gåpåmod. Du arbejder systematisk og har altid fokus på detaljen. Det er kvaliteten af dit arbejde, der driver dig, og du sætter en ære i at forstå komplekse løsninger og kundens udfordringer.

Du har kendskab til en eller flere af disse teknologier/processer:

  • SOA, Service Bus og serviceorkestrering
  • Web Service-teknologi (REST, SOAP og WS-*)
  • XML-teknologi (OIOXML, XSD, XPath og XQuery)
  • Informationsstyring og -lagring (SQL Server, Oracle og Hibernate)
  • Microsoft-teknologi (WCF, WPF og WWF)
  • UML-anvendelsesscenarier og Design Patterns
  • Scrum, Kanban, ITIL

Det er ikke et krav, at du har erfaring med alle teknologier eller metoder, men et godt kendskab med en eller flere skader bestemt ikke.

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål? Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter Christian Bonnesen, Project Manager. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i Aarhus. I din ansøgning må du meget gerne vedhæfte dine eksamenspapirer. Vi glæder os til at høre fra dig.

Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 1000 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 12 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv, og der er over 1.000.000 brugere rundt om i verden. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Midtjylland
IT
Teknik & Teknologi
IT - Hardware
IT - Software
Internet & Multimedia
Teknik



Systematic - hurtigt overblik


Placering
Søren Frichs Vej 39
8000 Århus
Logo: Systematic
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.systematic.com


Systematic i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1224003/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT