Er du en teamplayer? Så er du måske vores nye stud.jur.

Kammeradvokaten

Studiejob
Fyn
Nordjylland
Storkøbenhavn

Hos Kammeradvokaten oplever vi, at flere og flere af vores opgaver har karakter af store projekter med mange involverede jurister på tværs af huset. Samarbejdsevner og vilje til videndeling er derfor egenskaber, vi vægter meget højt. Til vores kontor i København søger vi en stud.jur. eller stud.merc.jur., der ikke blot har styr på juraen, men som også forstår at se sagerne i et større perspektiv.

Godt 600 medarbejdere gør os til et af landets største, private advokathuse med sager inden for både det offentlige og den private sektor. Vi er specialister i Danmark, men vi er også et firma i rivende udvikling, hvor nye forretningsområder udforskes, og hvor vores sager i stadig stigende grad har et internationalt perspektiv. Vores ydelser ligger desuden ofte i krydsfeltet mellem juridiske og forretningsmæssige forhold, og du vil tidligt i din karriere se, hvordan vi leverer værdiskabende rådgivning og løsninger til vores kunder.

Vi vil gerne have studerende fra hele landet og har særligt fleksible pendlerordninger for studerende fra Odense, Aarhus og Aalborg. Vi yder blandt andet et løntillæg og stiller en bærbar pc til rådighed.

Bliv en del af et ambitiøst og engageret team
Du bliver tilknyttet én af vores fire faggrupper, hvor dit arbejde vil være præget af selvstændig juridisk opgaveløsning - selvfølgelig med rig mulighed for sparring med firmaets dygtige jurister og andre studenter.

Vi lægger vægt på, at dit studie har førsteprioritet. Jobbet som student er fleksibelt, både hvad angår arbejdstiden og tilrettelæggelsen. Sammen med de andre studenter i din faggruppe fastlægger I selv arbejdsskemaet og har sammen ansvaret for, at studenteropgaverne bliver løst. Det giver fuld fleksibilitet, så det passer med dit studie. Vi giver desuden en uges læseferie op til hver eksamen.

Din udvikling er vores fælles ansvar
Vi er en professionel og spændende arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor der er fokus på medarbejdernes trivsel og udvikling. Vi ved, at alle vores medarbejdere har talent – derfor har vi målrettet vores fokus på at udfolde det. Vi er i løbende dialog med dig om din udvikling gennem planlagte præstationssamtaler hvert halve år. Efter et års ansættelse er der mulighed for at rokere til en anden faggruppe, og når afslutningen på dit studie nærmer sig, kan vi drøfte muligheden for en fuldmægtigstilling og et specialestipendium. Vores studenter deltager desuden i faglige såvel som sociale arrangementer for faggrupperne og for hele firmaet, og de deltager også i firmaets fuldmægtigarrangementer.

Din profil
Du skal minimum have færdiggjort 4. semester på jurastudiet eller HA jur. og være blandt de bedste på din årgang. Det er vigtigt for os, at du er fagligt dygtig, men vi ønsker også, at vores studentergruppe fungerer godt sammen. Det er derfor essentielt, at du ser det som en positiv udfordring at løse opgaverne i samarbejde med dine kolleger - og i øvrigt bidrager til at bevare det gode sociale miljø i gruppen.

Ansøgning
Har du spørgsmål om os eller stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Christine Quitzauchri@kammeradvokaten.dk.

Skal du være en del af vores dygtige team af studenter? Så upload din ansøgning samt relevante bilag via linket til højre senest den 4. november. Søg gerne før, da vi indkalder løbende til samtaler.


Ansøgningsfrist d. 04.11.2018

Studiejob
Fyn
Nordjylland
Storkøbenhavn
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Jura



Kammeradvokaten - hurtigt overblik


Kammeradvokaten
Kammeradvokaten
Vi er et privat advokatfirma og skræddersyer løsninger til vores kunder inden for stort set alle juridiske rådgivningsområder og faciliterer juridiske processer fra start til slut.

Placering
/Advokatfirmaet Poul Schmith, Vester Farimagsgade 23
1606 København V
Logo: Kammeradvokaten
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://kammeradvokaten.dk/karriere/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.kammeradvokaten.dk

Kammeradvokaten i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://studerendeonline.dk/job/1229744/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT