Rådgivningsvirksomheden Hauxner søger praktikanter til foråret 2019

Hauxner

Praktikplads
Storkøbenhavn

Hauxner er en rådgivningsvirksomhed i udvikling. Vi yder bystrategisk rådgivning til fonde, kommuner, private investorer, developere, statslige institutioner og universiteter. Vi brænder for at skabe bedre byer og at skabe værdi for vores kunder gennem vidensbaseret og helhedsorienteret rådgivning.

Vi søger to studerende med minimum 3 års studier bag sig. Gerne én fra en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse og én med arkitektfaglig baggrund.

Om dig

  • Du er metodisk og analytisk stærk og har godt styr på dit fags metoder.
  • Du er dygtigt til at håndtere kompleks viden og formidle dine budskaber klart og enkelt.
  • Du interesserer dig for byudvikling, byplanlægning, strategi- og projektudvikling og arkitektur.
  • Du kan lide at give dig i kast med opgaver, der både er praktiske, kreative og analytiske.
  • Du har lyst til at påvirke og udvikle opgaver og projekter undervejs i praktikforløbet.
  • Du er engageret, nysgerrig, selvstændig og god til at samarbejde.

Praktikstillingen
Som praktikant indgår du i teams på vores forskellige projekter. Vi tilrettelægger dine opgaver, så du bruger den faglighed og viden du kommer med og samtidig lærer nyt. Du vil få et lærerigt praktikophold, hvor du er med i både opstart, udvikling og afslutningen af mange forskelligartede opgaver inden for strategisk byudvikling afhængigt af dine kompetencer og interesser.

Dine arbejdsopgaver tilrettelægger vi sammen og de kan eksempelvis være at bistå med at udarbejde analyser, tilrettelægge inddragelsesprocesser, planlægge workshops, udarbejde faglige oplæg og opdatere hjemmeside. Desuden vil du få faglig sparring på alle opgaver og en personlig mentor gennem hele praktikforløbet.

Rammerne
Vi søger to praktikanter, der kan være hos os fuld tid (37 t/uge) fra 1. februar til ca. 1. juli 2019. Stillingen honoreres med praktikløn svarende til S.U. Derudover får du tilbudt firmabetalt frokostordning. Vi har et godt socialt sammenhold på kontoret og høj faglig integritet og ambitioner. Vi prioriterer faglig udvikling og tager på fælles faglige ture, deltager i seminarer og giver rum for løbende faglig udvikling. Vi holder til i kontorfællesskabet 5te Sted sammen med over 100 søde, dygtige og kreative mennesker fra mange forskellige brancher og virksomheder. Vi holder jævnligt netværksmøder, fredagsbarer og sjove fester i kontorfællesskabet.

Om Hauxner
I Hauxner rådgiver vi om byudvikling og byggeri. Vi bidrager med ny og anvendelig viden om byer, byrum og brugere. Vores bystrategiske analyser og rådgivning giver bygherrer, fonde og kommuner et solidt grundlag for beslutninger, og baner vejen for politisk opbakning. Med en bred vifte af metoder involverer vi borgere og brugere i byudvikling og byggeprojekter og skaber bredt og holdbart ejerskab. Du kan læse mere om vores afsluttede og igangværende opgaver på www.hauxner.com.  

Ansøgning
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Ansøgning, CV, karakterudskrift og eventuelle anbefalinger sendes til camilla@hauxner.com.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Katinka Hauxner, bystrategisk rådgiver og indehaver på tlf. 26 84 50 35 eller Camilla Hjortkjær, seniorrådgiver på tlf. 22 55 19 54.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Storkøbenhavn
Arkitektur, Kunst & Design
Samfundsvidenskab
Arkitektur & Design
Data & analyse
Rådgivning & Support



Hauxner - hurtigt overblik


Logo: Hauxner
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Hauxner i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1230022/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT