Praktikant til kommunikation på uddannelsesområdet i Dansk Sygeplejeråd

Dansk Sygeplejeråd

Praktikplads
Storkøbenhavn

Interesserer du dig for kommunikation, organisering og uddannelsespolitik? Og vil du være med til at gøre et af Danmarks stærkeste studenterfællesskaber endnu bedre til at engagere og organisere sine medlemmer? Så er du måske vores nye praktikant!  
 
Vi søger til foråret 2019 en praktikant til sekretariatet i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), som er Dansk Sygeplejeråds studenterorganisation. I SLS arbejder vi med at skabe handlekraftige fællesskaber blandt landets 10.000 sygeplejestuderende.
 
Du vil kunne bidrage i udvikling af vores kommunikation og events til vores medlemmer, samt vores organisatoriske understøttelse af SLS-lokalbestyrelserne landet over. Praktikforløbet vil give dig erfaring med både kommunikation, events og organisering – samtidig med, du får et indblik i dansk sundheds- og uddannelsespolitik.

Dine opgaver
Som praktikant bliver du del af et lille sekretariat, der i det daglige består af to fuldtidsmedarbejdere og et valgt formandskab, der arbejder fuldtid for SLS, mens de har orlov fra uddannelsen. Vi arbejder med alle aspekter af drift og udvikling af studenterorganisationen – lige fra medlemsrekruttering, politiske kampagner, afvikling af nationale events til løbende understøttelse og kompetenceudvikling af sygeplejestuderende i vores lokalbestyrelser.
 
Du får mulighed for at prøve kræfter med udviklingsarbejde alt efter dine kompetencer og interesser. Vi forestiller os umiddelbart, at du skal bidrage til arbejdet med: 
  • Videreudvikling af vores kommunikation til vores medlemmer og lokalbestyrelser, så den i endnu højere grad skaber handlekraft og engagement
  • Udvikling, formidling og implementering af vores nye vidensbank for lokalbestyrelserne, der skal styrke deres mulighed for at få indflydelse på deres dagligdag som studerende  
  • Udvikling og planlægning af kompetenceudvikling for lokalbestyrelserne, så vi får vores aktive til at være i organisationen i længere tid. 

Om dig
Du er sandsynligvis kandidatstuderende på en relevant videregående uddannelse. Det er en fordel, hvis du har interesse for at arbejde med engagerede unge og frivillige og kendskab til forskellige kommunikationskanaler og -tilgange.
 
Vi forventer, at du har gode samarbejdsevner, kan arbejde selvstændigt og kommer i mål med dine opgaver. Du har selvfølgelig interesse for feltet og har et afklaret forhold til fagbevægelsen. Du er nysgerrig og har lyst til at sætte din faglige viden i spil.
 
Vi tilbyder
Som praktikant bliver du del af SLS-sekretariatet samt Organisationsafdelingen i Dansk Sygeplejeråd. Du får arbejdssted i DSR’s sekretariat i København.
 
Under praktikforløbet vil der være gode rammer for sparring og for at omsætte teori fra din uddannelse til praksis. Vi udarbejder en læringsplan, der sikrer din kompetenceudvikling gennem praktikforløbet, og lever op til de krav, der er på din uddannelse.
 
Praktisk information
Praktikken er med udgangspunkt på 30 timer ugentligt fordelt over praktikperioden. Vi er selvfølgelig fleksible i forhold til evt. undervisning, eksaminer og opgaveskrivning. Det er vigtigt, at praktikken kan meriteres på din uddannelse, da praktikken er ulønnet.
 
Send din motiverede praktikansøgning og dit CV via linket nederst på siden senest d. 15. november. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger. Samtaler vil blive afholdt løbende. 
 
Kontakt
Har du spørgsmål, kan du kontakte konsulent Bjarke Lindemann bjl@dsr.dk, telefon 2965 6641.

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er en del af Dansk Sygeplejeråd, der flytter grænser i fag, organisation og samfund. Vi er en partipolitisk uafhængig organisation, der varetager over 76.000 sygeplejerskers interesser. Vi arbejder for at sygeplejersker aflønnes i forhold til professionens høje værdi for samfundet, for en professionel sygepleje af fagligt høj kvalitet og deltager aktivt i den sundhedspolitiske debat. Læs mere om Dansk Sygeplejeråd på www.dsr.dk.

Ansøg senest i dag (15.11.2018)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online
Praktikplads
Storkøbenhavn
Humaniora
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Undervisning & Pædagogik
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Ledelse & Planlægning



Dansk Sygeplejeråd - hurtigt overblik


Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd (DSR) er en partipolitisk uafhængig fagforening, der arbejder med løn- og ansættelsesforhold og organisatoriske interesser for sygeplejersker.

Placering
Sankt Annæ Plads 30
1250 København K
Logo: Dansk Sygeplejeråd
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://dsr.dk/

Dansk Sygeplejeråd i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://studerendeonline.dk/job/1239613/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT