Praktikanter til Analyse Danmark

Analyse Danmark

Praktikplads
Storkøbenhavn

Ønsker du at få jord under neglene og hardcore erfaring til dit videre studieforløb/liv! Så er en praktikplads hos Analyse Danmark måske noget for dig. Vi søger to studerende til 1. halvår af 2019, som kan meritoverføre en praktik – én til kvantitative og én til kvalitative analyser.

Hvem er vi?

Analyse Danmark er et analyse- og konsulentfirma, der arbejder med opgaver for både private og offentlige kunder samt organisationer. Vi arbejder med mange spændende projekter og analysemetoder – lige fra ’Danskernes holdning til deres bank’ til ’Bøssers brug af kondom’. Vi har en bred faglighed og søger at udnytte dynamikken i medarbejdernes forskellige uddannelser og erfaringer. Omgangstonen er afslappet, strukturen er flad og opgaverne er meget varierede.

Hvem er du?

1. Kvantitativ praktikant:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse (f.eks. stud.scient.soc. eller stud.scient.pol.)
  • Er selvstændig, grundig og analytisk
  • Er metodisk velfunderet og har gerne erfaring med at udarbejde spørgeskemaer
  • Har erfaring med databehandling
  • Kan inspirere os med ny viden fra dit studie

2. Kvalititativ praktikant:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse (f.eks. anvendt kulturanalyse (MA-CA), antropologi, stud.scient.soc.)
  • Er selvstændig, grundig og analytisk
  • Er metodisk velfunderet og har gerne erfaring med at udarbejde spørgeguides og gennemføre dybdeinterviews
  • Er god til at formulere dig skriftligt på dansk og engelsk
  • Kan inspirere os med ny viden fra dit studie

Du får:

  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer fagligt som personligt
  • Praktisk erfaring med planlægning (tilbud, metode set-up), gennemførelse (spørgeskema, interviewguide, rekruttering, observationer, interviews, notar ved fokusgrupper mm.) og rapportering (analyse, præsentation) af analyser for nationale og internationale virksomheder, brands mm.
  • En mentor, der vil guide dig gennem forløbet.
  • Gratis frokostordning
  • I overensstemmelse med (de lidt tvetydige) regler i SU-loven er der mulighed for at få en erkendtlighed på op til Kr. 3.000 pr. måned ved siden af din SU.
  • Mulighed for studiejob efter endt forløb

Det praktiske:

Praktikken er på 5-6 mdr. 37 ½ time per uge. Start- og slutdato aftales, så det passer dig bedst muligt. Vi er fleksible, og deltidspraktikanter har også interesse, hvis det er nødvendigt at følge et fag ved siden af.

Ansøgning

Kvantitativ praktikant: Send en kort ansøgning og dit CV, senest torsdag 15. november 2018 til Managing Director & Partner, Henrik Feindor-Christensen, pr. e-mail: hfc@analysedanmark.dk.

Ønsker du yderligere information, er du også velkommen til at kontakte Henrik på telefon 43 33 10 21.

Kvalitativ praktikant: Send en kort ansøgning og dit CV, senest torsdag 15. november 2018 til Head of Qualitative Research, Marianne Hjelm Parastatis, pr. e-mail: mhp@analysedanmark.dk.

Ønsker du yderligere information, er du også velkommen til at kontakte Marianne på telefon 43 33 10 28.


Ansøg senest i dag (15.11.2018)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online
Praktikplads
Storkøbenhavn
Human Resources
Humaniora
Samfundsvidenskab
Data & analyse
Politik & Samfund



Analyse Danmark - hurtigt overblik


Placering
Frederiksberg Allé 17, baghuset
1820 Frederiksberg C
Logo: Analyse Danmark
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Vores medarbejdere

5

ansatte med videregående uddannelse

10
studerende og praktikanter ansat sidste år

Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.analysedanmark.dk

Analyse Danmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://studerendeonline.dk/job/1243460/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT