KULTURINTERESSERET PRAKTIKANT TIL PR, MARKEDSFØRING OG KOMMUNIKATION

Gimle

Praktikplads
Storkøbenhavn
Østsjælland

Gimle, Roskildes regionale spillested, søger en praktikant til PR, markedsføring og kommunikation med tiltrædelse i januar og løbende frem til medio juni 2019.

Gimle søger en praktikant med lyst til at arbejde i et kulturelt knudepunkt. En person, der enten er under uddannelse eller har erfaring indenfor markedsføring, kommunikation, kulturformidling, musikbranchen, music management, performance-design, PR eller lignende. Det er ikke et must, at du har erfaring inden for musikbranchen, men et must at du har lyst til at arbejde med musik og er stærk i skriftlig kommunikation, da det udgør en betydelig del af kommunikationsarbejdet. Du indgår i et markedsføringsteam og får egne ansvarsområder.

Som praktikant vil du deltage i de daglige arbejdsopgaver i et travlt hus i kultursektoren. Du vil få hands-on-føling med mange forskellige arbejdsopgaver i et ungt, socialt, afslappet og hyggeligt miljø. Dine arbejdsopgaver vil typisk være: Webredaktør, SOME, pressehåndtering og nyhedsbreve, alternativ markedsføring, ekstern kommunikation til Gimles gæster og intern kommunikation til Gimles frivillige, samt ledelse af Gimles ambassadører. Der er også mulighed for at arbejde med grafisk design. Desuden sættes der pris på dine tanker og ideer omkring udvikling af Gimle, f.eks. branding, markedsføringsstrategier, alternative kommunikationsveje og vilje til at deltage i og udvikle alternative markedsføringstiltag såsom happenings og mini-koncerter på bl.a. byens uddannelsesinstitutioner.

Sideløbende med den daglige drift har du også mulighed for at oprette og udføre egne projekter, som kan binde praktikforløbet sammen med din uddannelse. I projektforløbet er der mulighed for at trække på ressourcer i Gimles store netværk.

Dit udbytte: Arbejdsgang i et musisk og kreativt kulturmiljø, hands-on-erfaring med pressehåndtering og kommunikationsarbejde, egne ansvarsområder, erfaring med projektplanlægning og organisering, indsigt i og erfaring med facilitering af arbejdsprocesser blandt frivillige m.v.  

Gimle er Roskildes regionale spillested, studenterhus og ungdomskulturhus. Mere end 400 årlige kulturarrangementer afholdes både i og udenfor huset. Kernen er koncertdrift med årlig præsentation af mere end 250 bands. Gimle er et græsrodshus med kort vej fra idé til handling – meget energi og lidt struktur. Udover spillesteds-delen driver Gimle en café der har åbent 6 dage om ugen og natklub der har åbent hver fredag og lørdag. Gimle er stærkt engageret i Roskildes kulturliv, med et samarbejde med byens øvrige aktører – ikke mindst Roskilde Festival.

Stillingen er et ulønnet praktikforløb og arbejdstiden aftales og fastsættes med hensyn til dit studie. Transportudgifter i forbindelse med praktikopholdet godtgøres.

Hvis dette lyder som noget for dig, så send en motiveret skriftlig ansøgning + CV pr. mail til PR- og marketingsansvarlig Maria Grongstad på mariag@gimle.dk

Ansøgningsfrist: 16. november 2018

Eventuelle spørgsmål kan ske ved henvendelse til Maria Grongstad på mail eller på tlf. 88 80 79 19.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 1 dag (16.11.2018)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Storkøbenhavn
Østsjælland
Marketing & Business
Sprog, Media & Kommunikation
Kommunikation & Media
Kunst & Kultur
Marketing & Reklame



Gimle - hurtigt overblik


Placering
Helligkorsvej 2
4000 Roskilde
Logo: Gimle
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Vores medarbejdere

3

ansatte med videregående uddannelse

1
studerend / praktikant ansat sidste år

Gimle i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://studerendeonline.dk/job/1246218/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT