Kommunikationspraktikant i Dansk Magisterforening

Dansk Magisterforening

Praktikplads
Storkøbenhavn

Dansk Magisterforening søger kommunikationspraktikant  – fra 1. februar til 31. juli 2019

Som kommunikationspraktikant i Dansk Magisterforening får du indgående kendskab til hverdagen med kommunikationsarbejde i en politisk ledet organisation. Og du vil få rig erfaring med arbejdet med målgruppeorienteret kommunikation tilpasset forskellige kommunikationskanaler.

Din hverdag hos os

Du vil komme til at sidde i Kommunikationsafdelingen i Team Indhold, der leverer, producerer og koordinerer indhold til DM’s medier, primært elektroniske nyhedsbreve, sociale medier og web. Udover indholdstemaet består kommunikationsafdelingen af teams inden for web og markedsføring/branding.

Dine opgaver

  • Spotte den gode medlemshistorie og indsamle viden - herunder inddrage relevante interne og eksterne kilder
  • Producere indhold i form af artikler, guides, videoer og andre kommunikationsprodukter målrettet nyhedsbrev, web og sociale medier
  • Annoncering på sociale medier
  • Håndtering af kamera, mikrofon, lys etc. samt filmredigering i programmet Premiere Pro CC
  • Arbejde med kampagneopgaver

Vi forventer ikke, at du kan varetage opgaverne fra start af, vi sætter dig ind i tingene.

Det tilbyder vi dig:

  • En praktikplads hvor din faglige udvikling er i centrum
  • Mulighed for at gå i dybden med opgaverne og følge dem helt til dørs
  • Faste møder med din praktikvejleder, der er kommunikationsuddannet
  • Tæt, faglig sparring og oplæring af kolleger men også rum for selv at initiere arbejdet
  • En uformel og højloftet kultur, hvor du ikke skal tøve med at prøve ideer af med kollegerne og stille spørgsmål
  • Erfaring med kommunikationsarbejde i en politisk styret organisation
  • Netværk i kommunikationsbranchen

Det forventer vi af dig:

  • At du engagerer dig i det daglige arbejde og byder ind med ideer
  • At du har mod på at sætte dine kommunikationskompetencer i spil i mangeartede opgaver
  • At du tager initiativ og ønsker at være en aktiv del af vores kommunikationsteam
  • At du som del af arbejdet følger relevante emner, som har betydning for medlemmerne

Din arbejdstid

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt svarende til 7,4 timer dagligt. Du vil normalt møde i tidsrummet 8.30- 16 og har mulighed for at flekse. Der kan undtagelsesvist forekomme opgaver uden for normal arbejdstid, dvs. i weekenden eller om aftenen. Det kan være i forbindelse med sociale medie-vagter, dækning af konferencer og arrangementer mv.

Vilkår

Det er en forudsætning, at praktikken er led i din uddannelse, og at der skal gives merit for praktikken. DM giver et bidrag på kr. 3000 pr. måned som supplement til din SU.

Ansøgning

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Christine Espholm på tlf. 24 43 40 84.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende, og tager opslaget ned, når vi har fundet vores praktikant.  
Du kan kun ansøge online via dette link.

Om Dansk Magisterforening

Dansk Magisterforening er fagforening for 50.000 medlemmer, der er kandidater eller studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag, sundhedsvidenskab og kommunikation. Vi arbejder for et godt og udviklende arbejdsliv i balance, gode løn- og ansættelsesforhold og nye jobmuligheder for medlemmerne.

Arbejdssted

Dansk Magisterforening har til huse i Akademikerhuset på Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg. Der er ca. 130 medarbejdere i sekretariatet. Du kommer til at indgå i foreningens kommunikationsteam.


Ansøgningsfrist d. 07.01.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online
Praktikplads
Storkøbenhavn
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame



KM2JOB IVS - hurtigt overblik


Placering
Bakkehusene 17
2970 Hørsholm
Logo: KM2JOB IVS
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://km2job.dk/

KM2JOB IVS i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://studerendeonline.dk/job/1253646/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT