Teknologiinteresserede junior udviklere til DevOps team

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Vil du kickstarte din it-karriere og har du mod på at udforske nye teknologier og it-værktøjer? Er du træt af bare at læse om kuldsejlede offentlige it-projekter og ønsker i stedet at være med til at sætte en ny retning for udvikling af offentlig it? Er du interesseret i cloud og containerteknologi og brænder du for automatiseret udvikling, infrastructure as code? Så er det her jobbet for dig.

Vi er i fuld gang med en ambitiøs opgave, hvor vi nytænker den måde, vi udvikler offentlig it på. Med vores DevOps-kontor er vi med til at skabe en fleksibel og effektiv intern leveranceorganisation, der får leverancer i produktion så hyppigt og hurtigt, som vores kunder har behov for.

Vi er et kontor med både erfarne og yngre it-specialister og vi har et tæt samarbejde med interne udviklere, hvor mange er nyuddannet og arbejder for at gentænke it-udvikling.

Vi anvender de nyeste teknologier, som f.eks. containerplatforme baseret på Openshift og Azure AKS, arbejder agilt og udvikler løsninger, som afspejler borgernes og virksomhedernes reelle behov og dagligdag bla. gennem en komplet Continous Development/Continous Integration/Continous Delivery pipeline.

Vi fokuserer på at løse opgaven sammen og lære af hinanden, og du skal derfor være åben for at lære nye ting og naturligt dele din viden og erfaringer med dine kollegaer. Du får stor indflydelse på dine opgaver, egen hverdag og den retning Udviklings- og Forenklingsstyrelsens (UFST) agile rejse skal tage.

Dit ansvar og dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af et kontor, hvor du får en vigtig rolle som drivkraft i den fortsatte implementering og forankring af DevOps værktøjer i UFST, og en central opgave i kontoret er at udstille en toolchain, der understøtter udviklingsprocesserne (f.eks. kodehåndtering, continuous delivery og testautomatisering).

Som junior udvikler skal du være med til at:

  • sikre at vores CI/CD pipeline er moderne og relevant for udviklingsprojekter
  • deltage i udviklingsprojekter og etablere, videreudvikle og vedligeholde deres release pipeline, samt understøtte deres behov for nye værktøjer
  • udvikle, implementere og vedligeholde en samlet toolchain af værktøjer, som understøtter continuous integration (CI) og continuous delivery (CD)
  • etablere DevOps-værktøjer i tæt samarbejde med udviklings- og hjemtagningsprojekter
  • -opsøge og afprøve nye teknologier og udviklingsværktøjer
  • rådgive projekter og udviklingsteams omkring teknologivalg.

Som udvikler i DevOps arbejder du tæt sammen med andre udviklere, sikkerhedsspecialister, løsningsarkitekter, test managers og infrastrukturspecialister om at etablere continuous integration og continuous delivery til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens interne it-projekter.

Kompetencer og erfaringer
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og har arbejdet med værktøjer til automatisering af bygning af kode, deployment og test, og måske kender du til Jenkins, JFrog Artifactory, JFrog Xray, Github, OpenShift, AppDynamics, Jira og Confluence, som er de værktøjer vi anvender i dag.

Kender du til andre værktøjer er det kun en fordel, idet vi løbende tilpasser og udvikler vores DevOps toolchain.

Dine vigtigste egenskaber er:

  • Du er teknologisk kompetent
  • Du er god til at samarbejde med andre it-specialister, udviklere og kunder i en dynamisk organisation
  • Du er nysgerrig af natur på de nyeste teknologier, rammeværk og metoder indenfor udvikling, DevOps og infrastruktur og har mod på at lære nye værktøjer.

Vi lægger vægt på at du har:

  • Mellemlang eller længerevarende uddannelse og har arbejdet med softwareudvikling og automatisering af byg af kode, test og deployment i forbindelse med dit studie eller evt. studiejob
  • kendskab til generelle DevOps-metoder
  • kendskab til automatisering af opsætning af miljøer, fx Ansible eller Terraform

Du har lyst til at være en del af et attraktivt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi sammen udforsker nye teknologier, metoder og frameworks - ligesom vi investerer tid i at deltage i relevante konferencer for faglig inspiration.

Ansøgning og kontakt
Send ansøgning, cv og relevante dokumenter via linket ”Søg jobbet” senest den 24. januar 2018. Spørgsmål besvares gerne af Eddy May på 72389691 eller Aske Jørgensen på 72375528.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Der kan indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted er indtil videre Sluseholmen 8 B 2450 København SV men vil med udgangen af 2020 blive Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
IT
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software



Udviklings- og Forenklingsstyrelsen - hurtigt overblik


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Placering
Osvald Helmuths Vej 4
2000 Frederiksberg
Logo: Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.ufst.dk/


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1259971/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT