Barselsvikar - uddannet pædagog 30 timer

Hillerød Kommune

Deltidsjob
Vikariat
Nordsjælland

Er du til sport og udeleg?
Vi søger en uddannet pædagog til barselsvikariat på 30 timer om ugen.

Vi søger en uddannet pædagog pr. 8. marts med kompetencer indenfor ovenstående områder, snarest eller efter aftale. Vi venter hjertens gerne på den rette. Stillingen er placeret i vores fritidshjem, fritidsklub og ungdomsklub.

"Gadevang Asyl" er et hus med ca. 160 skønne børn og unge i alderen 0-18 år. Vi er fordelt i to huse. Vi ligger i skoven, med dejlige udfordrende udearealer, og fodboldbane i baghaven. Vi har gode fysiske rammer indenfor med både teaterscene og idrætssal, samt forskellige værkstedsfunktioner heri rollespil.

Vi ønsker, at vores hus er repræsenteret af pædagoger med forskellige kompetencer, og med en baggrund, der sætter gode relationer, anerkendende og humoristisk samvær i fokus.

Derudover ønsker vi

  • en pædagog, der kan sætte gang i sport og udeleg
  • en person, der kan etablere og skabe interessen hos børnene og de unge mennesker
  • en, der har lyst til at tage ansvar og præge udviklingen af børnene og de unge sammen med dem. Du vil ikke stå alene med opgaven, idet huset arbejder som team
  • sammen at udvikle pædagogikken og traditionerne, omkring sport og udeliv
  • en pædagog, der er engageret, har ideer og aktivt tager initiativ til at igangsætte sjove, spændende og udfordrende aktiviteter i vores hus, hvor vi vil bruge vores muligheder optimalt
  • at gøre plads for større projekter, hvor hverdagen brydes op og samler hele huset om et fælles arrangement.

Personlige kvalifikationer

  • du skal være et godt og anstændigt menneske, der er pædagogisk velfunderet
  • du skal være handlekraftig, have overblik og kunne gennemføre projekter
  • du skal have humor, en positiv livsindstilling og være anerkendende i mødet med børnene og de unge
  • du skal kunne kommunikere og fremlægge dine pædagogiske visioner, konkrete tiltag, mv på forældremøder og i dagligdagen
  • du er en ansvarlig og fleksibel kollega, der vil bidrage til vores gode arbejdsmiljø
  • du skal have lyst og mulighed for at deltage i aftenklub, koloni og overnatning samt andre sjove og medrivende arrangementer.

Praktiske oplysninger
Stillingen er på 30 timer om ugen. Den er ledig til besættelse 1. marts eller efter aftale, idet vi gerne venter på den rette.

Arbejdsfeltet dækker fritidshjem, fritidsklub og ungdomsklub, hvilket betyder at arbejdstiden normalt ligger i tidsrummet 12-17 hver dag og om torsdagen fra 17-22.

Du ansættes i Asylet med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Bliv inspireret ved at læse meget mere om vores pædagogik, aktiviteter og traditioner på vores hjemmeside.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte leder Gitte Nielsen på tlf. 72 32 46 33 eller afdelingsleder Kristian Højgaard Vick på tlf. 72 32 46 46 mellem kl. 12.00-13.00.

Ansøgning
Vi skal have modtaget din ansøgning, eksamensbevis og udtalelser elektonisk senest den 16 januar 2019.

Ansættelsessamtaler finder sted den 28. og 29. januar kl. 10.00-14.00.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg senest i dag (16.01.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Deltidsjob
Vikariat
Nordsjælland
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Socialvæsen
Undervisning



Hillerød Kommune - hurtigt overblik


Logo: Hillerød Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.hillerod.dk


Hillerød Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1262059/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT