Social- og sundhedsassistent/ social- og sundhedshjælper til Plejecenter Louiselund

Hørsholm Kommune

Deltidsjob
Nordsjælland

Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Læs mere...

Hørsholm Kommune har omkring 25.000 borgere, som serviceres af ca. 1800 medarbejdere og kommunens budget er på ca. 1,5 milliarder kroner. Hørsholm Kommune er en aktiv kommune midt i smuk natur med både skov og strand og mange gode muligheder for borgerne. Vi arbejder hver dag, for at få mere ud af det vi har, til gavn for vores borgere.

Social- og sundhedsassistent/ social- og sundhedshjælper til Plejecenter Louiselund

Vil du være med til at løfte Louiselunds kerneopgave ved at sikre kvalitet i livet for den enkelte beboer? Så er du muligvis vores nye kollega.

Louiselund er et plejecenter beliggende i fantastiske omgivelser. Vi har 90 plejeboliger fordelt på 5 huse.

Louiselunds mål er, at skabe et trygt hjem for den enkelte beboer. Derudover vil vi være den bedste arbejdsplads, med fokus på nærvær, trivsel og et godt arbejdsmiljø med høj faglighed. Du kan læse mere om vores arbejdsplads her.

Vi tilbyder:
Aktuelt har vi to ledige stillinger:

1 stilling som social- og sundhedsassistent, 28 timer om ugen, nattevagt med vagt hver anden weekend.

1 stilling som social- og sundhedshjælper, 28 timer om ugen, nattevagt med vagt hver anden weekend.

På Louiselund lægger vi vægt på medarbejderansvar og stor indflydelse på eget arbejde. Vi ønsker medarbejdere der vil samarbejde i en åben og ærlig dialog, hvor der gives plads til at tænke anderledes og lære af dette. Vi taler til hinanden og ikke om hinanden.

Vi arbejder med kontaktpersoner, det vil sige, at du skal samarbejde med beboeren og dennes pårørende for at planlægge dagligdagen samt gøremål for de beboere, du er ansvarlig for.

Du får fagligt kompetente og engagerede kollegaer, hvor I bruger hinandens styrker, griber de gode ideer og støtter op omkring hinanden.

Aktuelt arbejder vi med at forebygge indlæggelser gennem triagering, rehabilitering og utilsigtede hændelser.

Vi vægter faglig udvikling og afholder bl.a. tværfaglige møder ugentligt. Derudover er der rig mulighed for refleksion og sparring fx. ved husets sygeplejersker og akutteamet.

Herudover får du:

•en grundig introduktion

•et selvstændigt arbejde

•stor indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse

•ansvar og opgaver, der giver dig mulighed for at udnytte dine faglige og personlige ressourcer

•en nærværende og synlig ledelse

Vi søger:
Vi søger dig:

•der kan skabe en god og tryg hverdag for vores beboere med plads til humor og godt humør.

•der har stort fokus på patientsikkerhed

•der er pædagogisk og nærværende i din tilgang til beboerne

•der har lyst til at samarbejde om arbejdsopgaverne med den omstillingsparathed det kan indebære

•der er engageret og professionel og kan arbejde målrettet med gældende retningslinjer

•der ser dokumentation som et vigtigt arbejdsredskab. Vi dokumenterer i Nexus og er netop ved at implementere FSIII.

Mere viden?
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, og ansætter når vi har fundet vores nye kollegaer.

Ansættelsesstart efter aftale.

Løn efter gældende overenskomst.

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Shirin Madani eller afdelingsleder Susanne Øster, hvis du vil høre mere om jobbet.

Søg sådan:
Brug linket ’Søg jobbet’ for at søge stillingen, eller søg via www.horsholm.dk/job så vi har den senest fredag den 25. januar 2019.

Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tip en ven

Ansøgningsfrist
25-01-2019

Kontaktperson

Susanne Øster Hansen

Afdelingsleder

4849 8540

Shirin Madani

Afdelingsleder

48498530

Arbejdssted
Louiselund 9, 2970 Hørsholm

Hjemmeside:
http://www.louiselund.horsholm.dk/

Læs mere om at arbejde hos os
www.horsholm.dk/job


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 25.01.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Deltidsjob
Nordsjælland
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Hørsholm Kommune - hurtigt overblik


Logo: Hørsholm Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.horsholm.dk


Hørsholm Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1263383/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT