Studentermedhjælper til Indkøb og Økonomiservice

Assens Kommune

Studiejob
Fyn

Ansøgningsfrist: 04-02-2019

&nbsp

Læser du på en økonomisk eller juridisk studieretning, og kan du bruge et supplement til SU'en og god erfaring til CV'et? Interesserer du dig for kommunale udbudsopgaver, og er du god til Excel? Så er det måske lige dig, vi står og mangler!

Team Indkøb i Assens Kommune søger en studentermedhjælper, som skal hjælpe med udarbejdelse af udbud og generelle controlleropgaver. Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 12 måneder med mulighed for forlængelse. Stillingen er på ca. 15 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt.

Hvem er vi
Hos Team Indkøb yder vi intern rådgivning og sparring til hele Assens Kommunes organisation om indkøb og udbud.

Vi er fire medarbejdere i teamet, der laver alt fra udbud og jura til controlling og indkøbssupport. Teamet indgår i staben Økonomi og Løn, som ud over opgaver inden for indkøb og udbud også løser opgaver inden for årsregnskab, løn, budget, support af økonomi systemet samt meget andet.

Om jobbet
Dine væsentligste opgaver vil være:

  • at assistere ved udbudsprocesser, fx hjælpe med evaluering af udbud, referater mm.
  • support af kommunes kontrakt og e-handelsløsning TrueTrade
  • udarbejdelse af indkøbsstatistikker og tilbudslister
  • gennemførsel af tilbudsindhentning
  • gennemlæsning af kontrakter.

Arbejdsdagene aftales nærmere i forbindelse med ansættelsen og tilpasses din undervisning, herunder eksamen mv.

Hvem er du
Vi forventer, at du:

  • er ved at færdiggøre din bachelor eller er i gang med kandidaten indenfor en økonomisk eller juridisk studieretning, fx cand.merc, cand.jur, cand.oecon eller lignende
  • brænder for at sætte din viden i spil og ønsker at få erfaringer inden for den kommunale verden
  • er god til at arbejde målrettet og selvstændigt, men samtidig har sans for, hvornår der er brug for sparring
  • kan lide at arbejde i en organisation, hvor der er travlt
  • er god til at få tingene fra hånden, men samtidig er omhyggelig i udførelse af arbejdsopgaverne
  • har et godt humør og kan lide at samarbejde.

Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til udbud og er god til Excel.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelsen kan finde sted. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dan Rasmussen på tlf. 64 74 73 81 eller Sofie Greve på tlf. 64 74 73 87.

Ansøgningsfristen er mandag den 4. februar 2019 og samtaler forventes at blive afholdt i uge 7 og 8.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 04.02.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Fyn
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Jura
Økonomi & Forvaltning



Assens Kommune - hurtigt overblik


Placering
Rådhus Allé 5
5610 Assens
Logo: Assens Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.assens.dk


Assens Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1263983/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT