praktikophold – også en mulighed i ACTONA Company

ACTONA Company A/S

Graduate/trainee
Praktikplads
Udlandet (øvrige)
Vestjylland

Vil du med på holdet hos én af verdens mest attraktive møbelleverandører af moderne møbler? Hos Actona Company går det stærkt. For at følge med udviklingen arbejder vi konstant med at udvikle vores egne talenter. Vi søger hovedsageligt til vores indkøbs- og salgsafdelinger nu praktikanter, som vil få koblet teori til praksis.

Praktikperiode hos Actona Company
Et praktikophold i forbindelse med din uddannelse kan finde sted hos Actona Company. Vi ved, at ikke to praktikophold på forskellige uddannelser er ens, hvorfor også dit praktikophold skal tilpasses din uddannelse og din opgave. Endelig kan din teori kobles til praksis, og vi ønsker at give dig så stor en indsigt i vores hverdag som overhovedet muligt, samtidig med, at vi gerne vil give dig muligheden for at skrive en relevant og spændende opgave om en given problemstilling i Actona Company på det givne tidspunkt. Det er vigtigt for os, at du kan se mulighederne i et traineeforløb efter endt praktikophold.

Handelsøkonomer
Som handelsøkonomistuderende har man en noget længere praktikperiode (9-11 måneder), som derudover også er lønnet. Teorien på denne uddannelse er meget relevant for arbejdet i Actona Company, og derfor har vi stor interesse i studerende med denne baggrund. Vi tilbyder derfor disse studerende at gøre deres praktikperiode til en del af vores traineeforløbet, hvorved de første ni måneder er praktik, hvor der også gives plads til opgaver, vejledningsmøder og eksamener. I hele perioden følges man dog stadig med de andre trainees, så oplæring, workshops og udveksling bliver i fælles hold.

Et traineeprogram hos Actona Company er et 2-årig forløb, hvor dine kompetencer er udgangspunkt for et individuelt tilpasset program. Du kommer tæt på den internationale handelsverden og bliver oplært af nogle af de bedste inden for det globale købmandskab. Du kommer med på holdet hos én af verdens mest attraktive møbelleverandører af moderne møbler, og får en unik mulighed for at skabe en karriere inden for internationalt indkøb og salg.

Forløbet
Et traineeforløb på 24 måneder og er fordelt over fire moduler. Du vil i hele perioden være fast tilknyttet ét team i enten salgs- eller indkøbsafdelingen. I hvert modul er der indlagt workshops, som skal sikre, at du får en god helhedsforståelse af organisationen. Du kommer desuden på udveksling i en anden afdeling i seks uger.

Spændende stilling med voksende ansvar
Som trainee i Actona Company vil dine arbejdsopgave spænde bredt.

  • Du vil være i daglig kontakt med leverandører og kolleger fra hovedsageligt Kina og Østeuropa
  • Du vil med tiden opnå indsigt i vores forskellige produkter
  • Du bliver ekspert i de processer og IT-systemer, som vores dagligdag afhænger af
  • Du vil på sigt få ansvar for egne leverandører eller kunder, hvor du får mulighed for at sætte alle dine kompetencer i spil
  • Du bliver en del af et ungt internationalt miljø, hvor mere end 270 engagerede kollegaer hver dag forfølger vores fælles vision om at være blandt de bedste inden for vores felt
  • Din leder vil have fokus på din udvikling, og dine indsatser bliver løbende evalueret – både de individuelle, og dem du skaber sammen med dit team

Ambitiøs og proaktiv profil
Som ansøger til en traineestilling hos Actona Company, skal du have en relevant uddannelse, gerne inden for handel. Altgørende er, at du har lyst, mod og evne til at lære nyt og til at blive blandt de bedste. Hos Actona Company bliver du en del af et internationalt miljø, hvorfor også du kan kommunikere flydende på engelsk. Der er vigtigt for den fælles succes, at du er en teamplayer, som nyder en hverdag med mange forskellige projekter.

Du har mulighed for at søge en traineestilling i Salg, Indkøb, Spedition, HR, Marketing, Økonomi, Legal and Compliance, Kvalitet, Lager og IT.

Fremtiden
Efter endt traineeforløb har du et stærkt fundament til at bygge videre på en karrierevej. Hos Actona Company er mulighederne mange, og nogle af vores tidligere indkøbstrainees er nu produktchef, indkøber og projektkoordinator i Actona Company, mens de i salgsafdelingen er blevet eksterne sælgere, teamledere eller assistenter og koordinatorer.

Opstart: August 2019

Ansøgningsfrist: 15. maj 2019, men vi søger løbende og lukker stillingen, når de rigtige kandidater er fundet.

En arbejdsplads med internationalt miljø
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med udviklingsmuligheder i en virksomhed i vækst. Du vil skulle samarbejde med vores 275 engagerede medarbejdere, hvoraf ca. 25 er ansat i udlandet. Endvidere tilbyder vi en arbejdsplads med kantineordning, sundhedsforsikring, pensionsordning, personalekøb og meget mere.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Info - Du kan læse mere om uddannelsesmulighederne i Actona Company her: http://www.actona.dk/karriere/uddannelse-i-actona/

Du kan også læse mere om, hvordan det er at være ansat i Actona Company her -http://www.actona.dk/karriere/moed-dine-kollegaer/

Databeskyttelseserklæring
http://www.actona.dk/karriere/persondatapolitik/

Actona Company A/S
Actona Company A/S er en danskejet international møbelvirksomhed med hovedkontor ved Holstebro. Her findes ligeledes vores europæiske distributionscenter samt et af Nordeuropas mest inspirerende møbelshowrooms.

Actona Company A/S har en sund økonomi og omsætter på verdensplan for mere end 1,7 mia. DKK. Virksomheden beskæftiger på verdensplan over 1.350 medarbejdere. Møbelproduktionen finder primært sted i Asien og Østeuropa i et tæt samarbejde med eksterne underleverandører. Desuden ejer og driver Actona Company A/S eget tradingselskab i Kina og to polsterfabrikker i hhv. Ukraine og Kina.

Actona Company A/S har været leverandør til førende detailhandlere i mere end 30 år, og sælger i dag de to produktlinjer ACTONA og INTERSTIL til kunder i mere end 90 lande over hele verden. Se mere på www.actonacompany.com

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nette Nielsen
neni@actonacompany.com
Tlf.: 51965313


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 15.05.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Graduate/trainee
Praktikplads
Udlandet (øvrige)
Vestjylland
Marketing & Business
Produktion, Logistik & Transport
Indkøb
Ledelse & Planlægning
Marketing & Reklame
Salg
Transport & Logistik



ACTONA Company A/S - hurtigt overblik


Logo: ACTONA Company A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


ACTONA Company A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1264283/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT