Pædagog søges til Bo- og dagtilbuddene Klintebo - Kridthuset

Bornholms Regionskommune

Deltidsjob
Bornholm

Besættes pr.
01-02-2019

Bo- og dagtilbuddene Klintebo i Center for Psykiatri og Handicap søger 1 pædagog til Kridthuset.

Vi er beliggende i et naturskønt område i Aakirkeby med stort udeareal.

Klintebo er et Bo- tilbud for fysisk og psykisk udviklingshæmmede i alderen 23-75 år.

Kridthuset:

Vi søger en pædagog 32 timer om ugen til Kridthuset, som er et botilbud for 5 mennesker med autismespektrum forstyrrelser. Vi er et lille specialiseret botilbud med eget dagtilbud, hvor vi selv tilrettelægger aktiviteterne og pædagogikken. Vi arbejder struktureret og bruger visuelle støttesystemer.

I dagtilbuddet tilbyder vi vores beboere rigtig mange fysiske aktiviteter, og bruger naturen meget.

Vi er gode til at samarbejde om tingene og hjælpe hinanden kollegialt i hverdagen, samt give sparring til hinanden.

Vi arbejder med en anerkendende tilgang og anvender ICF og smartmål

I forhold til funktionsbeskrivelser på den enkelte borger.

Vi anvender KMD EKJ ift. al borgerrelateret dokumentation

Mødetiden er fra kl. 7.00 – 23.00 og vagt hver anden weekend. Stillingen er ledig fra den 1. februar 2019, eller snarrest derefter.

Dit arbejde vil bl.a. bestå i:

  • At støtte den enkelte borger i hverdagen
  • At støtte den enkelte borger i at have indflydelse på eget liv
  • At planlægge og udføre fysiske og pædagogiske aktiviteter
  • Arbejde med struktur og forudsigelighed, og visuelle støttesystemer
  • At samarbejde med pårørende og kollegaer
  • At du formulerer dig skriftligt

Vi forventer at du:

  • Er uddannet pædagog
  • Vil arbejde målrettet med målgruppen
  • Har en anerkendende tilgang
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Vil arbejde med omsorg og pleje
  • Er god til at samarbejde med kollegaer
  • Er tydelig i din verbale og nonverbale kontakt med borgeren
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Kan formulere dig skriftligt såvel som mundtligt
  • Har kørekort til bil og vil køre sammen med borgerne i tilbuddets biler/busser
  • Vil deltage på beboerferie efter borgernes ønsker

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.

Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via vores rekrutteringsserver, sådan at vi har modtaget den senest søndag den 20. januar 2019.

Ansættelsessamtaler vil foregå mandag den 28. januar 2019.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Susanne Blem Koefoed i Kridthuset på tlf. 30181935 fra den 2. januar 2019.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?
Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på http://næstestopbornholm.dk/

Bornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Som den eneste kommune i landet har Bornholm sit eget Vækstforum og egen regional udviklingsplan, og vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Ansøgningsfrist
20-01-2019 23:59


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 1 dag (20.01.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Deltidsjob
Bornholm
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Socialvæsen
Undervisning



Bornholms Regionskommune - hurtigt overblik


Logo: Bornholms Regionskommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.brk.dk


Bornholms Regionskommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1265105/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT