Ambitiøse social- og sundhedsassistenter/pædagoger til skærmet enhed, med interesse for og erfaring med mennesker med demens til Toftebo Centeret, Ham

Herning Kommune

Deltidsjob
Midtjylland

Toftebo Centeret, Hammerum, søger ambitiøse social- og sundhedsassistenter/pædagoger til skærmet enhed, med interesse for og erfaring med mennesker med demens

Har du energi, overskud og brænder du igennem med et positivt væsen? Kunne du tænke dig at være med til at udvikle Toftebos særlige tilbud til mennesker med demens? Så er det nu, du skal søge dit drømme job!

Vi har en afdeling på Toftebo som er noget særligt, og samtidig står over for en forandringsproces, hvor både tilrettelæggelse af arbejdet, kommunikation internt og eksternt, samt samarbejde med pårørende er er bragt i spil. Vi har haft ansøgerrunde et, og er nu klar til runde to, for at sætte det rette hold. Vi mangler en fast aftenvagt på 28 timer ugentligt, og en stilling på 32 timer i skiftende vagter, med arbejde hver 3. weekend.

Man skal virkelig ville mennesker med svære demensproblematikker, og kunne se livskvaliteten i de små ting i hverdagen og i stjernestunderne. I hverdagen bestræber vi os på at skabe et trygt miljø. Der bruges socialpædagogiske og sygeplejefaglige metoder i omsorgen og plejen. Hver dag tilrettelægges individuelt efter beboernes behov for aktivitet og hvile, og ud fra de behov og ressourcer den enkelte har. Da mange af beboerne ikke magter for mange stimuli, bærer de fysiske rammer præg af dette, så indretningen fremstår enkelt. Hyggen skaber vi gennem sanserne, som for eksempel duften af kanelsnegle i ovnen, højtlæsning, en buket syrener på bordet eller duften af en god kop kaffe. Personalet er fagligt velfunderet og arbejder ud fra den enkelte beboers behov, og i dyb respekt for dennes livshistorie, personlighed og skader i hjernen. Samtidig er vi også på udkig efter nyt input, og nye faglige vinkler på opgaven – gerne fra psykiatrien. Du skal kunne lide at afprøve og udvikle i et tværfagligt fællesskab, gennem tillid og tryghed, med beboer og pårørende i centrum.Som fagperson har du

  • Personligt og fagligt overskud, en tydelig professionel identitet. Du har lyst og mod på, at være med til at nytænke, samt viljen og energien til det lange træk.
  • Erfaring med/interesse for mennesker med demens. Du er tydelig i ord og handlinger, tager ansvar og kan sætte grænser.
  • Lyst og evner til både pleje og pædagogik, til den dementer beboer med flere konkurrerende lidelser.
  • Det sorte bælte i pårørendesamarbejde. Du forstår vigtigheden i at inddrage og støtte de vigtigste mennesker i beboerens liv.
  • Evne til selvstændigt at planlægge og prioritere opgaver i en varieret og udfordrende hverdag, hvor det er vigtigt at være fagligt velfunderet.
  • Talent for at formidle og kommunikere mundtligt såvel som skriftligt, til kolleger og kontakter i og ud af huset.

Du vil få

  • God, tydelig og tillidsfuld ledelse - engagerede og kompetente kolleger.
  • Et udfordrende job på en attraktiv arbejdsplads, hvor vi respekterer hinandens forskelligheder, og hvor dagligdagen er præget af faglighed, kvalitet, humor og åbenhed.
  • Vi er ambitiøse og vil tilbyde de demente den bedste behandling. Derfor forventer vi også, at du vil deltage i supervision og efteruddannelse i det omfang, der er behov for det.

Du kan få yderligere oplysningerpå kommunens hjemmeside, eller ved at ringe til Chalotte eller Jakob; Gruppeleder Chalotte Kyed telefon 96 28 57 90 eller på mail: tofck@herning.dk
Centerleder Jakob Skovbakke telefon 96 28 58 01 eller på mail: jakob.skovbakke@herning.dk

Husk at skrive i ansøgningen hvilke stilling, du er interesseret i.

Vi tager løbende egnede kandidater til samtale, så skynd dig at sende en ansøgning!

Du skal sende ansøgningen med uddannelsesbevis, udtalelser og øvrige relevante bilag via link i annoncen.Løn- og ansættelsesvilkårefter gældende overenskomst.

Toftebo- Centret er beliggende i Hammerum ved Herning, bestående af 55 plejeboliger fordelt på tre bo- enheder, hvoraf de fem lejligheder er midlertidige pladser og tre er ægtepar lejligheder. Den ene bo- enhed er et særligt tilbud til 10 demente borgere, som er visiteret til skærmet plejebolig. Der ud over er der tilknyttet 10 ældreboliger der ligger i tæt tilknytning til Toftebo-Centret, og personalet på Toftebo varetager alle plejeopgaver der er visiteret til disse beboere. I alt har vi 65 lejligheder. Kerneopgaven på Toftebo-Centret: ”Vi møder borgeren med faglighed, værdighed og engagement, så Toftebo er et godt sted at komme, bo og være”. Vi er omkring 70 tværfaglige medarbejdere. Primært sygeplejersker, assistenter og hjælpere. Tilbuddet er organiseret under Sundhed og Ældre i Herning Kommune.

Søg stillingen


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Deltidsjob
Midtjylland
Medicinal & Sundhed
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Undervisning



Herning Kommune - hurtigt overblik


Placering
Torvet
7400 Herning
Logo: Herning Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.herning.dk/


Herning Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1265264/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT