Ledende Neuropsykolog til Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade

Region Hovedstaden

Ph.d. & forskning
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

En Neuropsykolog søges til lederstilling ved Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering /Traumatisk Hjerneskade. Tiltrædelse ønskes den 1.3.2019 eller snarest herefter.

Om klinikken
Klinikken hører til Rigshospitalets Neurocenter, men er placeret på Hvidovre Hospital. Der er 22 sengepladser inkl. fire børnepladser til intensiv tværfaglig rehabilitering af patienter med svær erhvervet hjerneskade. Patienterne overflyttes til klinikken, typisk fra Neurokirurgisk Klinik eller neurointensivt afsnit, når respiratorbehandling ikke længere er påkrævet. Under indlæggelse i rehabiliteringsklinikken gennemgår patienterne et rehabiliteringsforløb af gennemgående otte ugers varighed. Dette involverer mange forskellige faggrupper. Klinikken har også et ambulatorium, hvor patienterne følges op efter indlæggelsen, og nye patienter kan henvises til ambulatoriet til vurdering. Klinikken har en forskningsenhed med en forskningsleder, postdoc og ph.d.-studerende. Forskning og innovation er et højt prioriteret strategisk indsatsområde. Klinikken driver klinisk forskning indenfor 1) evidensudvikling af neurorehabilitering, 2) patofysiologi ved erhvervet hjerneskade og 3) patienters og pårørendes perspektiv på rehabiliteringen. Klinikken forventes i 2022 at flytte ind i et stort nyt neurorehabiliteringshus ved RH Glostrup.

Vi søger

  • En energisk og udviklingsorienteret neuropsykolog med specialistuddannelse i neuropsykologi
  • Lyst til ledelse
  • Erfaring fra hospitalsbaseret neurorehabilitering
  • Gode samarbejdsevner
  • Udviklingsorientering
  • Meget gerne forskningserfaring

Arbejdet

  • Personaleledelse af fire neuropsykologer, to audiologopæder og en socialrådgiver
  • Faglig ledelse af de fire neuropsykologer, herunder supervision og støtte til autorisation og specialistuddannelse
  • Arbejde på sengeafdelingen med vurdering af bevidsthed og neuropsykologisk screening. Endvidere samtaler med pårørende enkeltvis og i grupper
  • Supervision af personalet
  • Deltagelse i ambulatoriet med tværfaglig opfølgning af tidligere indlagte patienter og deltagelse i vurdering af neurorehabiliteringsmulighed hos nyhenviste patienter. Dette involverer neuropsykologiske screeninger
  • Deltagelse i interne møder og konferencer
  • Selvstændig ledelse og varetagelse af kliniske forskningsprojekter eller deltagelse i forskning

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads indenfor højt specialiseret neurorehabilitering med gode muligheder for patientkontinuitet og faglig udvikling
  • Et omfattende introduktionsprogram
  • Meget kompetente og motiverede fagpersoner
  • Mulighed for forskning. Ansøgere med forskningserfaring af relevans for klinikken vil blive prioriteret. Ansøgere med ph.d. eller tilsvarende vil kunne få afsat en del af arbejdstiden til selvstændig forskning. I så fald vil arbejdstiden kunne deles mellem ledelse, forskning og deltagelse i klinisk arbejde
  • Udviklingsarbejde frem mod indflytningen i det nye neurorehabiliteringshus i 2022

Stilling besættes på overenskomstmæssige vilkår. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til klinikchef Christian Pilebæk Hansen, telefon 23 10 55 83, mail christian.pilebaek.hansen.01@regionh.dk. Ansøgningen sendes elektronisk senest mandag den 21.1.2019 kl. 09.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 25.1.2019.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 2 dage (21.01.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Ph.d. & forskning
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Medicinal & Sundhed
Samfundsvidenskab
Forskning & Udvikling
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1265929/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT