Sygeplejersker til én af Danmarks største Børneafdelinger

Region Hovedstaden

Deltidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Vi har nu mulighed for at ansætte to sygeplejersker i Sengeafsnittet p.g.a en opnormering. Sygeplejersker, som brænder for at skabe gode sikre patientforløb med høj faglig kvalitet for børn, unge og hele familien.

Sengeafsnittet modtager både akut indlagte patienter og planlagte patienter til operation, pleje og behandling. Vi har landsdelsfunktion i IBD og ortopædkirurgi. Vi behandler børn og unge med infektionssygdomme, trivselsproblemer, respirationssygdomme og meget mere.

Sengeafsnittet er præget af tæt tværfagligt samarbejde og samarbejder derudover med børne- og ungeafdelingens øvrige afsnit for at sikre gode sammenhængende patientforløb. Tværfaglig teamtræning omkring modtagelse af kritisk syge børn er et velintegreret og prioriteret undervisningsområde i afdelingen. I undervisningen er der fokus på kommunikation og samarbejde og på at integrere senest opdateret viden og praksis indenfor akutpædiatri.

Vi kan tilbyde dig

  • At blive inkluderet i en spændende arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder og en engageret personalegruppe af unge og erfarne kollegaer, der vægter arbejdsglæde og trivsel
  • Et spændende og udfordrende speciale indenfor akut og almen pædiatri
  • En god og grundig introduktion tilpasset dine behov og efterfølgende løbende kompetenceudvikling
  • Flytning til nyt bygger i 2020 med enestuer til alle familierne
  • Karrierevej til sundhedsplejerske

Om dig, som ansøger

  • Du har lyst til at være med til at præge den faglige udvikling i den akutte og elektive pædiatriske sygepleje, hvor de patientsikre forløb skabes gennem triagering, delegeret behandlingsopstart efterfulgt af systematisk observation
  • Du trives med at have mange bolde i luften og kunne navigere i højt tempo, eller fordybe dig lidt mere i komplicerede patientforløb
  • Du er åben, fleksibel og initiativrig og vægter det gode samarbejde

Vi vil foretrække en ansøger, som gerne har pædiatrisk erfaring, eller erfaring fra en voksen afdeling, men er du nyuddannet med højt drive og virkelig har lyst til at finde en vej ind i pædiatrien, skal det ikke afholde dig fra at søge en stilling hos os.

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Vi kan tilbyde ansættelser på 32 timer ugentlig i blandede vagter - hvis du er til fast aften eller nattevagt er det også muligt.
  • Ansættelse gerne pr. 1. marts 2019 eller efter aftale.
  • Planlagt ferie respekteres.
  • Weekendvagt hver 3. weekend i 12 timers vagter
  • Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes ved forhandling mellem Region Hovedstaden og Dansk Sygepleje Råd.
  • Dit fysiske arbejdssted bliver Hvidovre Hospital.

Frist for ansøgning er d. 20.01.19 og ansættelsessamtaler vil finde sted d. 23.01.19 kl. 8-15

Ansættelse er betinget af Børneattest.

Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Carin Adserballe for at høre mere om stillingerne på telefon 2464 5352

Læs mere om afdelingen her: https://www.hvidovrehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/boerneafdelingen/Boernemodtagelsen/Sider/Boernemodtagelsen.aspx

Hvidovre Hospital er en spændende arbejdsplads med mange muligheder for uddannelse og faglig udvikling, og hospitalet er et af landets mest forskningsaktive.

Hvert år udskrives 42.000 patienter fra indlæggelse, der er 275.000 ambulante besøg og over 5000 fødsler.

Hospitalet er områdehospital i den sydlige del af Region Hovedstaden. Der er godt 2800 fuldtidsstillinger i dag, men det tal bliver større i de kommende år, ligesom hospitalet skal udbygges for at rumme en række nye funktioner og udvidelser.

Mangfoldighed er en af Hvidovre Hospitals værdier. Derfor opfordres alle til at søge uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 20.01.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Deltidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1267057/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT