Teknologiinteresseret udvikler/DevOps engineer til spændende udviklingsprojekt

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Er du vild med DevOps, continuous delivery, containerization og automatisering? Vil du være med til at sætte en ny retning for udvikling af offentlig it? Så er her en spændende mulighed til dig.

I DevOps arbejder vi med at udvikle it-løsninger til fremtidens skatteforvaltning. Vi har fokus på forretningsudvikling gennem teknologi, innovation og brugercentreret design. Til projekt platformsøkonomi, der omhandler indberetningsmodeller for de deleøkonomiske platforme, søger vi nu én udvikler/DevOps engineer, der vil være med til at understøtte udvikling af løsningen til skatteindbetaling for deleøkonomiske platforme samt imødekomme fremtidens forretningsmodeller.

Som udvikler/DevOps engineer i DevOps bliver du en del af et agilt, tværfagligt team, med basis i Scrum og SAFe, hvor udvikling, design, forretning og drift arbejder tæt sammen. Vi arbejder i korte sprints og er ikke bange for at eksperimentere og udfordre opgaver og løsninger. Det er derfor vigtigt, at du er nysgerrig af natur og trives i et uformelt, dynamisk og til tider hektisk miljø, hvor du lærer løbende, og opbygger viden i tæt samarbejde med dine kolleger.

Opbygning og implementering
Som udvikler/DevOps engineer, er du ansvarlig for at opbygge, implementere og vedligeholde build pipelines, som understøtter continuous delivery og deployment. Du introducerer værktøjer til optimering af code, build, test, release, deploy, operate og monitor, i tæt samarbejde med løsningsarkitekter, udviklere, sikkerhedseksperter mv.

Herudover skal du være med til at:

  • strømline builds for alle løsningens komponenter
  • automatisere og udvikle automatiserede tests
  • opsøge og afprøve nye teknologier og udviklingsværktøjer
  • rådgive projektet og udviklere omkring teknologi og build tools.

Teknologisk kompetent med kendskab til DevOps
Vi lægger vægt på, at du har en mellemlang eller længerevarende uddannelse og har arbejdet med softwareudvikling og automatisering af bygning af kode, test og deployment i forbindelse med dit studie eller evt. studiejob. Måske kender du til Jenkins, JFrog Artifactory, JFrog Xray, Github, OpenShift, AppDynamics, Jira og Confluence, som er de værktøjer vi anvender i dag.

Kender du til andre værktøjer, er det kun en fordel, idet vi løbende tilpasser og udvikler vores DevOps toolchain.

For at få succes i stillingen, er det afgørende, at du:

  • er teknologisk kompetent
  • har generelt kendskab til DevOps
  • er god til at samarbejde med andre it-specialister, udviklere og kunder i en dynamisk organisation
  • er nysgerrig af natur på de nyeste teknologier, rammeværk og metoder indenfor udvikling, DevOps og infrastruktur og har mod på at lære nye værktøjer.
  • Kendskab til automatisering af opsætning af miljøer, fx Ansible eller Terraform er de fordel.

Ansøgning og kontakt
Send ansøgning, cv og relevante dokumenter via linket ”Søg jobbet” senest den 3. februar 2019. Spørgsmål besvares gerne af Aske Jørgensen på 7237 5528 eller Jan Kjærby Vinding på 7238 5810.

Der vil løbende blive afholdt samtaler og der kan indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted er indtil videre Sluseholmen 8 B 2450 København SV men vil med udgangen af 2020 blive Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 03.02.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
IT
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
IT - Software
Konstruktion & Beregning



Udviklings- og Forenklingsstyrelsen - hurtigt overblik


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Placering
Osvald Helmuths Vej 4
2000 Frederiksberg
Logo: Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.ufst.dk/


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1267132/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT