Sygeplejerske i aftenvagt til Solgaven, Vejle

Vejle Kommune

Deltidsjob
Sydøstjylland

Ansøgningsfrist: 21. jan 2019 kl. 23:59

Vi leder efter dig, der vil gøre en sygeplejefaglig forskel for vore beboere og have ansvarshavende funktion i aftenteamet. Solgaven er et plejecenter for personer med synshandicap.

Om jobbet
Stillingen er på 20-30 timer/uge som aftenvagt med ansvarshavende funktion og med weekendvagt hver 3. weekend. Som sygeplejerske har du det sygeplejefaglige ansvar og indgår i plejen i samarbejde med det øvrige plejeteam. Med jævne mellemrum har du vagt sammen med en aftensygeplejerskekollega til faglig sparring.

Tiltrædelse 1. marts 2019 eller efter aftale.

Vi forventer af dig

  • At du har et højt fagligt engagement og brænder for ældreområdet
  • At du elsker at have mange bolde i luften og kan prioritere opgaverne
  • At du er sparringspartner for dine kolleger og deler ud af din viden og erfaring
  • At du bidrager med en helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang i målsætningen, beskrivelsen og den praktiske guidning af beboeren
  • At du indgår aktivt i den daglige pleje, hverdag og i samværet med beboerne
  • At du er ansvarlig, stabil, har gode kommunikationsevner og indgår i et ligeværdigt samarbejde med kolleger og beboere

Vi tilbyder dig

  • Et subspeciale, hvor du har mulighed for selv at lære samt at bidrage med viden
  • Medindflydelse på opbygning af hverdag og kultur idet vi til stadighed er i udvikling af stedet
  • Specialtilrettelagt undervisning, når du har været her nogle måneder
  • Dejlige kolleger, der brænder for stedet og arbejdet
  • Flotte omgivelser inde som ude.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.

Om os
Solgaven blev bygget af Dansk Blindesamfund i 1976 og modtager borgere fra hele landet. Solgaven er selvejende, og har indgået driftsoverenskomst med Vejle Kommune. Vi har 54 lejligheder, hvor personer under 65 år har fortrinsret til 7 af disse lejligheder. I aktivitetscentret kommer der dagligt ca. 8 dagcenterbrugere.

Der er stor aldersspredning, og det er kendetegnende for beboerne, at de fleste er mentalt velbevarede og tager aktivt del i dagligdagen på Solgaven.

På Solgaven vægter vi ligeværdighed og respekt for forskelligheder højt. Det gælder både i forhold til beboere og personalegruppen.

Der er ansat mange forskellige faggrupper på Solgaven, og der er tradition for at bruge hinandens faglige og personlige kompetencer. Vi har sygeplejerske i vagt 24/7, da vi som selvejende institution selv står for hele det sygeplejefaglige ansvar.

Flere oplysninger
Yderligere oplysninger gives gerne. Du er velkommen til at kontakte sygeplejefaglig leder Tove Brenøe-Jensen eller centerleder Jonna Thorstensen på tlf. 75 81 62 11.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 21. januar 2019.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 28. januar 2019.

Privat Straffeattest
Ved ansættelse på Solgaven skal du aflevere en privat straffeattest. Den er gratis og kan hentes på www.borger.dk

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 3 dage (21.01.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Deltidsjob
Sydøstjylland
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Vejle Kommune - hurtigt overblik


Placering
Skolegade 1
7100 Vejle
Logo: Vejle Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.vejle.dk/


Vejle Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1267222/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT