Boost din karriere som sygeplejerske i en af Danmarks to største karkirurgiske afdelinger

Region Syddanmark

Ph.d. & forskning
Sydøstjylland

Sygehus Lillebælt har en ambition om at være Patienternes Sygehus, og hos os kommer patienterne altid i første række. Sygehuset består af tre højt specialiserede enheder, hvor Kolding er Patienternes Akutsygehus, Rygcenter Syddanmark i Middelfart er Patienternes Rygsygehus, og Vejle er Patienternes Kræft- og Specialistsygehus. Sygehus Lillebælt har cirka 60.000 indlæggelser og 522.000 ambulante besøg om året.

I alt er vi små 5.000 specialister, der på hvert vores område understøtter sygehusets drift, hvad enten det er med lægefaglig ekspertise i verdensklasse, forskning, sygepleje eller rene gulve.

Boost din karriere som sygeplejerske i en af Danmarks to største karkirurgiske afdelinger
En attraktiv stilling i karkirurgien på Patienternes Akutsygehus i Kolding

Du bliver en del af en højt specialiseret og ambitiøs afdeling med en unik mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer i et team af dygtige kolleger. Vi har et stort patientvolumen med en kompleks patientgruppe, et højt fagligt niveau og mange gode kolleger. Du bliver en del af veludbyggede netværk med fokus på udvikling, sparring og læring.

Som sygeplejerske hos skal du være med til at styrke

  • Vores målrettede arbejde med visionen for Sygehus Lillebælt (ROSE), Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence
  • Inddragelse af patienter og pårørende i beslutninger om behandling og pleje
  • Plejen til kirurgiske patienter med medicinske diagnoser i både akutte og planlagte forløb
  • Fastholdelse af afdelingens høje patienttilfredshed

Vi tilbyder dig herudover

  • En mentor der introducerer og inspirerer til afdelingens opgaver og specialet
  • Et oplæringsprogram, der tager afsæt i dine forudsætninger
  • Mulighed for at indgå i refleksionsgrupper
  • Muligheden for at udvikle dine faglige kompetencer og ambitioner i det karkirurgiske speciale sammen med erfarne kolleger
  • Mulighed for selvstændige ansvarsområder svarende til dine kompetencer og ønsker
  • En afdeling som er kendt for et særlig godt arbejds – og uddannelsesmiljø
  • 8 timers vagt hver 3. weekend og skiftende vagter på en ganske særlig arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel vægtes højt

Dine faglige og personlige kompetencer
Du

  • Er ambitiøs med dit fag
  • Kan arbejde selvstændigt med stort ansvar
  • Ser muligheder og byder ind med forbedringer
  • Er åben og god til at kommunikere på en respektfuld måde
  • Lever op til Sygehus Lillebælts værdier

Om os
Karkirurgi på Kolding Sygehus er en af Danmarks to største karkirurgiske afdelinger med høj aktivitet indenfor behandling af åreforkalkning, aneurismer, venesygdomme og kroniske bensår samt anlæggelse af dialyseadgange.

Foruden alle regionsfunktioner i specialet udfører afdelingen, som den eneste uden for Rigshospitalet, kateteradministreret trombolyse af dybe venetromboser.

Vi er ca. 75 medarbejdere ansat i Kolding med et stærkt team af sygeplejersker, sygeplejestuderende, SSA'er, SSA-elever, læger, medicinstuderende, lægesekretærer, lægesekretærelever og portører.

Afdelingen har 20 sengepladser, ambulatorium, sårambulatorium og en aktiv forskningsafdeling med professor, ph.d.-studerende og projektsygeplejersker.

Vi varetager også undervisning af mange faggrupper herunder medicinstuderende.

Fire gange om året afholder afdelingen internationale workshops med undervisning i perifer karkirurgi for udenlandske karkirurger.

Værdigrundlag: http://llk.dk/assqrc

Hør mere
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Randi Holst Andersen på tlf. 7636 2375 eller via mail Randi.H.Andersen@rsyd.dk

Ansættelsessamtaler afholdes 20.02.19.

Løn
Efter gældende overenskomst.

Ansøgningen
I din ansøgning bedes du opgive to referencer.

FAKTA
Jobnummer
206057

Stillingsbetegnelse
Sygeplejerske

Arbejdstid
32 timer i skiftende vagter

Arbejdssted
Kolding

Ansøgningsfrist
04-02-2019


Ansøgningsfrist d. 04.02.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Ph.d. & forskning
Sydøstjylland
Medicinal & Sundhed
Forskning & Udvikling
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Undervisning



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1267499/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT