Region Syddanmark søger en studentermedhjælper til afdelingen for Kvalitet og Forskning i Vejle

Region Syddanmark

Studiejob
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland

Regionshuset i Vejle huser Region Syddanmarks administration. Vi er ca. 700 engagerede og kompetente medarbejdere, som understøtter drift og udvikling inden for sundheds-, psykiatri- og socialområdet samt regional udvikling. Vores opgaver spænder vidt - lige fra planlægning, tværsektorielt samarbejde, analyser, strategier og økonomi til IT, HR, kommunikation og service. Medarbejdernes faglige udvikling er et vigtigt omdrejningspunkt i Regionshuset for konstant at kunne højne servicen til regionens borgere.

Region Syddanmark søger en studentermedhjælper til afdelingen for Kvalitet og Forskning i Vejle
Læser du statskundskab, folkesundhedsvidenskab eller lignende, og ønsker du at få erfaring på CV’et, inden du afslutter studiet, har vi et studiejob, der kan starte din karriere.

Som studentermedhjælper i Kvalitet og Forskning vil du primært blive tilknyttet det team, der arbejder med kvalitetsudvikling på sygehusene. Teamet sekretariatsbetjener blandt andet diverse politiske udvalg og mødefora inden for kvalitetsområdet. Desuden er en af teamets primære opgaver at udvikle og monitorere den sundhedsfaglige kvalitet på sygehusene.

Arbejdet i afdelingen foregår i et miljø med mange samarbejdspartnere, interessenter og snitflader; primært det politiske niveau, sygehusene, både administration og klinikere, praktiserende læger, samt universiteterne.

Dine opgaver
Du kommer hovedsageligt til at understøtte teamets konsulenter i deres arbejde med kvalitetsudvikling på sygehusene, men efter behov vil du også blive inddraget i opgaver på andre områder i afdelingen. Du vil få en primær sparringspartner, som er en af teamets fastansatte medarbejdere.

Eksempler på typiske arbejdsopgaver er:

  • At finde de væsentligste resultater i de årsrapporter, som Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) udarbejder inden for en lang række sygdomsområde.
  • At udarbejde bilagsmateriale om kvalitetsresultater til brug ved forelæggelse for ledelsessystemet og det politiske niveau.
  • At opdatere retningsgivende dokumenter i Region Syddanmarks dokumentstyringssystem, InfoNet.
  • At være sekretær til diverse møder, f.eks. i Infektionshygiejnisk Forum.
  • At håndtere forefaldende, mindre opgaver, herunder f.eks. mødebookinger, grafisk fremstilling af kvalitetsdata og informationssøgning.

Din profil
Vi forventer, at du har lyst til at indgå i og bidrage til afdelingens liv - både fagligt og socialt, og at du kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med teamets andre medarbejdere. Til gengæld vil du få mulighed for faglig læring og udvikling, indflydelse på arbejdsopgaverne og et bredt indblik i, hvordan der arbejdes med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet både regionalt og nationalt.

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse, hvor du er ved at bestå bachelordelen eller er i gang med kandidatuddannelsen.

Af øvrige kompetencer, vi efterspørger, kan nævnes:

  • Du er hurtig til at sætte dig ind i nye områder og identificere de væsentligste sammenhænge og resultater.
  • Du har flair for tal og analyse og har et grundlæggende kendskab til Excel.
  • Du kan arbejde selvstændigt og er god til at samarbejde både med kolleger i afdelingen og eksterne samarbejdspartnere.
  • Du kan formidle komplicerede problemstillinger på en klar og forståelig måde – både på skrift og i form af grafik og tabeller mm.
  • Du er fleksibel og kan holde hovedet koldt, når der er stramme deadlines.

Afdelingen og dine kolleger
Kvalitet of Forskning understøtter og udvikler kvaliteten og forskningen på sundhedsområdet i Region Syddanmark og er placeret i Regionshuset i Vejle. Vi er næsten 50 konsulenter, og du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med masser af mulighed for sparring.

Læs mere om Region Syddanmark på http://www.regionsyddanmark.dk

Din arbejdsplads bliver i Regionshuset i Vejle, kun 10 min. gang fra banegården.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 15 timer ugentligt og aflønning sker i henhold til gældende regler. Arbejdstiden er fleksibel, og vi kan i fællesskab aftale dine arbejdstider, så de passer i forhold til dit studie.

Vi håber, at du kan starte i din nye stilling hurtigst muligt.

Vil du vide mere
Vil du høre mere om jobbet, kan du kontakte specialkonsulent Rikke Blæsbjerg Lund på telefon 29 11 29 53 eller teamlederen Chefkonsulent Jørgen Østergaard på telefon 29 20 13 50.

Din ansøgning
Ansøgningsfristen er onsdag d. 30. januar 2019, og vi holder samtaler onsdag d. 6. februar 2019.

FAKTA
Jobnummer
206041

Stillingsbetegnelse
Studerende og praktikanter

Arbejdstid
15 timer

Arbejdssted
Vejle

Ansøgningsfrist
30-01-2019


Ansøgningsfrist d. 30.01.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
Samfundsvidenskab
Data & analyse
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1267507/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT