Studentermedhjælper til juridisk afdeling

Systematic

Studiejob
Østjylland

Vil du arbejde med juridiske opgaver i hastigt voksende, international IT-virksomhed, som arbejder med IT-løsninger, der gør det nemt for vores kunder at træffe kritiske beslutninger? Er du en energisk og struktureret person, som er god til at håndtere deadlines og forandringer? Har du gode juridiske kundskaber? Så har vi studiejobbet til dig.
Sådan bliver dit arbejde her
Vores afdeling, Commercial & Legal Services, i Systematic søger en dygtig studentermedhjælper, som kan hjælpe og bistå afdelingen med 8-15 timer om ugen. Vi har en travl hverdag, som er tæt på Systematics kommercielle beslutninger i forskellige forretningsområder og lande. Vi lægger vægt på at være forretningsorienterede, servicemindede og levere kvalitet. Vi giver udfordringer, har plads til sparring og holder af et godt grin. I afdelingen arbejder 15 kompetente kollegaer inden for kontrakter, tilbud og salgsunderstøttelse. Vi har heriblandt ansat 1 øvrig studentermedhjælpere, som du kommer til at indgå i et samarbejde med.

Dine opgaver vil hovedsageligt bestå af følgende:

  • Gennemgang af NDA’er, studenteraftaler og andre kontrakts typer
  • Juridiske ad hoc opgaver
  • Udarbejdelse af diverse notater
  • Varetagelse og vedligeholdelse af den fysiske og elektroniske arkivering af kontrakter
  • Bistand i forbindelse med bl.a. forsikring, open source licenser, varemærkeadministration og persondata
  • Diverse administrative opgaver for Commercial & Legal Services

Dine kompetencer og din personlighed
Vi søger en stud.jur eller stud.merc.jur med interesse for de formueretlige fag. Vi forestiller os, at du netop har færdiggjort din bachelor eller har min. 1½-2 år tilbage af studietiden og er kommercielt interesseret. Du trives ved mange og hyppige forandringer samt ved svingende arbejdsbelastning. Vi forventer, at du behersker skriftlig og mundtlig engelsk på højt niveau samt er en erfaren bruger af Office Pakken. Det er en fordel, hvis du har kendskab til IT-retten og/eller udbudsretten, men det er ikke et krav. Du skal kunne arbejde selvstændigt, struktureret og grundigt samt have øje for kvalitet. Desuden indebærer jobbet kontakter på tværs af forretningen, hvorfor vi søger en serviceminded person, som kan skabe relationer og kommunikere på alle organisatoriske niveauer i virksomheden. Du skal være en positiv person, som konstruktivt går ind i løsningen af nye opgaver og kan se en problemstilling fra flere synsvinkler. Vi sætter pris på godt humør og smittende humor.

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter Anne Bloch Østergaard, Senior Legal Manager, eller Emil Haun Hansen, Junior Consultant på tlf.: 29 46 36 72. Ansøgningsfristen den 1. februar 2019, og vi indkalder løbende til samtaler. Ansættelse kan forekomme, før ansøgningsfristen udløber. Vedhæft venligst ansøgning, CV, karakterudskrift og evt. referencer. Arbejdsstedet er i Aarhus. Vi glæder os til at høre fra dig.

Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 900 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 12 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv, og der er over 1.000.000 brugere rundt om i verden. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.02.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Østjylland
IT
Jura
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Administration
Jura
Økonomi & Forvaltning



Systematic - hurtigt overblik


Placering
Søren Frichs Vej 39
8000 Århus
Logo: Systematic
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.systematic.com


Systematic i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1267924/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT