Ambulatoriesygeplejerske med weekendvagt hver 4. weekend søges til demensudredning i Hukommelsesklinikken\r\n

Region Hovedstaden

Deltidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Har du lyst til at arbejde med mennesker med demens – så har du muligheden nu!

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling i Hukommelsesklinikken, med weekendvagt hver 4. uge i sengeafsnittet for apopleksi. Stillingen er på 37 timer ugentligt, med mulighed for deltid.

I Hukommelsesklinikken udreder vi patienter for demenssygdomme, og har ca. 3000 besøg årligt.

Hukommelsesklinikken er en spændende arbejdsplads med et tværfagligt sammensat personale bestående af læger, neuropsykologer, sygeplejersker, lægesekretærer og sekretærer. Derudover samarbejdes der med primærsektoren, praktiserende læger, samt demenskoordinatorer i kommunerne. Internt samarbejder faggrupperne tæt på tværs af Hukommelsesklinikken og Neurologisk ambulatorium, som deler lokaler. Arbejdet i Hukommelsesklinikken er meget selvstændigt, og samtidig er samarbejdet i højsædet, både internt og tværsektorielt.

Vi arbejder hen mod at have patientansvarlig sygepleje (PAS) hvilket indebærer at du :

  • Deltager i forundersøgelser, har selvstændige konsultationer
  • Tager blodprøver, ekg, udfører tests med patient og pårørende
  • Deltager så vidt muligt ved infosamtalen
  • Koordinerer forløbet sammen med patienten og de pårørende, i samarbejde med lægen
  • Har kontakten til patienten/pårørende f.eks. ved telefonkonsultationer
  • Har patienten til sygepleje klinisk kontrol, selvstændig konsultation
  • Har kontakten til primærsektoren
  • Har ansvar for at følge op på egne patientforløb dvs. tjekke prøvesvar, sikre at patienten får tider til neurospykolog, PET scanning, kommer på tværfaglig konference, infosamtale, klinisk kontrol, etc.
  • Deltager i undervisning af patienter og pårørende, både ved konsultationer og ved kurser, som vi afholder i samarbejde med demenskoordinatorerne i kommunerne

Vi forventer at du:

  • Gerne har minimum 2 års specialeerfaring, fra demens, almen medicin, neurologi eller geriatri, men det vigtigste er lysten til arbejde på tværs af specialer
  • Gerne har erfaring med ambulatoriearbejde (ikke et krav)
  • Har lyst og evner til at arbejde med personer med demenssygdomme og deres pårørende
  • Kan arbejde med korttidskontakt med patienter og pårørende
  • Arbejder selvstændigt, organiseret og struktureret

Patienterne er kognitive svækkede og derfor er det en forudsætning at du kan samarbejde med kognitive svage patienter og deres pårørende, er tillidsvækkende, tålmodig, arbejder løsningsorienteret og du er en god kommunikator, da du kan stå i krydsfeltet mellem patient og pårørende.

Du får mulighed for indflydelse på opgaveløsninger, tilrettelæggelse af den daglige rutine, samt udvikling af klinikken. Vi er i gang med at omstrukturere udredningsforløbene for at forkorte udredningstiden, sideløbende med at vi fortsætter implementering af Sundhedsplatformen, hvor alle arbejdsgange evalueres.

Vi tilbyder:

  • Godt arbejdsmiljø med gode kolleger
  • Undervisning i relevante emner
  • Fokus på patientforløb, faglighed og høj kvalitet
  • En åbensindet områdeledelse med højt til loftet

Neurologisk afdeling består desuden af to sengeafsnit samt subspecialeambulatorier tilknyttet de to sengeafsnit. Vi er 160 medarbejdere i hele afdelingen, som er kendetegnet ved faglighed, et godt lærings- , uddannelses- og arbejdsmiljø, samt en uformel og uhøjtidelig tone.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at ringe til afdelingssygeplejerske Dorte Pindstrup på tlf. 38 68 17 30, eller ledende oversygeplejerske Merethe Ørtoft på tlf. 38 68 27 60.

Ansøgningsfristen er den 24. januar 2019, samtaler afholdes løbende. Stillingen ønskes besat 1. marts, eller efter aftale.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 3 dage (24.01.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Deltidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1268534/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT