ADVOKATFULDMÆGTIG TIL KØBENHAVN

Kromann Reumert

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Vil du udleve dine ambitioner og være med til at sætte standarden i advokatbranchen? Som fuldmægtig hos Kromann Reumert kommer du til at arbejde på nogle af de mest spændende sager i branchen og sammen med de dygtigste jurister. Vi stræber altid efter at være et skridt foran – og det opnår vi bedst ved at arbejde sammen som et hold. Derfor har vi brug for dig, der kan gøre os endnu bedre.

JOBBET
Som fuldmægtig får du din sag for – både fagligt og personligt – allerede fra første arbejdsdag. Vi arbejder i teams, så du får rig mulighed for at lære af dine mere erfarne kolleger, og du vil også allerede fra starten få et stort selvstændigt ansvar.

For at sikre at du kommer godt fra start, får du en tutor og bliver en del af et grundigt introduktionsforløb, hvor du bliver introduceret til Kromann Reumert, dit arbejde og dine kolleger. Du har mulighed for at tilkendegive, hvilke specialer der har din interesse.

DIN PROFIL

  • Du har et højt fagligt niveau og ønsker nogen at dele dine ambitioner med
  • Du motiveres af daglige udfordringer – både faglige og personlige
  • Du trives i et læringsmiljø, hvor vi konstant udvikler os og har det sjovt samtidig
  • Du besidder det drive, der skal til for at klare krævende arbejdsopgaver og -dage
  • Du vil gøre en forskel for vores klienter og er vant til selv at tage ansvar
  • Du er enten ved at færdiggøre din cand. jur. eller har op til et års erfaring som jurist fra advokatbranchen, en privat virksomhed eller en offentlig institution.

VI TILBYDER
Vi har høje forventninger til dig, ligesom du kan have høje forventninger til os, og vi støtter dig undervejs i din udvikling. Vi har en klar ambition om at give dig Danmarks bedste udviklingsforløb for fuldmægtige, så du kan blive en dygtig og tillidsskabende rådgiver for dine klienter – danske såvel som internationale. Du skal ikke kun hjælpe dine klienter med konkrete juridiske problemstillinger, men også rådgive dem om forretningsmæssige udfordringer.

I Kromann Reumert sætter vi standarden. Derfor prioriterer vi din kontinuerlige udvikling igennem hele dit karriereforløb, og med vores medarbejderudviklingsprogram EXPECT udvikler du bl.a. dine kompetencer inden for forretningsforståelse, juridisk engelsk og kommunikation. Med andre ord vil du gennemgå et forløb, hvor du får plads til at udvikle dig – både fagligt og personligt – og vise, hvad du kan, og hvor du samtidig opbygger tætte relationer til resten af fuldmægtigteamet og dine øvrige kolleger i Kromann Reumert.

Vores teams består af meget forskellige og spændende profiler, der på hver deres måde bidrager til, at vi kan være et skridt foran. Fælles for os er, at vi alle stræber efter at gøre vores arbejde endnu bedre – og altid som et hold.

Vi har mange sociale aktiviteter, blandt andet vores fuldmægtigforening, fælles sportsarrangementer, sommer- og julefest samt vores virksomhedsdag. Du får derfor rig mulighed for at skabe relationer på tværs af alle afdelinger.

ANSØGNINGFRIST OG TILTRÆDELSE
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, karakterer mv. Ansøgningsfristen er den 4. februar 2019, men da vi afholder samtaler løbende, vil vi anbefale dig at sende din ansøgning snarest muligt.

Vi har brug for dig den 1. september 2019.

KONTAKT OS
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til HR-seniorrådgiver Britta Andresen på tlf. 38 77 42 15.


Ansøgningsfrist d. 04.02.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Jura
Jura



Kromann Reumert - hurtigt overblik


Kromann Reumert
Kromann Reumert
Kromann Reumert er Danmarks førende advokatvirksomhed med kontorer i København, Aarhus og London.

Placering
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
Logo: Kromann Reumert
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

500

ansatte med videregående uddannelse

Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.kromann-reumert.com


Kromann Reumert i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1268706/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT