Sygeplejerske til Klinik for gigt- og rygsygdomme, Gentofte Hospital.

Region Hovedstaden

Deltidsjob
Studieprojekt/speciale
Storkøbenhavn

I Klinik for gigt- og rygsygdomme på Gentofte Hospital – søger vi to sygeplejersker til fast stilling 30 timer pr. uge i dagvagt. Stillingerne er til besættelse 1. februar 2019 eller efter aftale.

Vi er et reumatologisk ambulatorium, der er en del af Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet. Klinikken varetager udredning, pleje og behandling til patienter i ambulante forløb med diagnoser indenfor gigt, bindevævs- og rygsygdomme, og behandlingen af patienterne foregår i tværfaglige teams med fysioterapeuter, sekretærer, læger og sygeplejersker.

I VRR arbejder vi ud fra visionen om at udvikle Værdiskabende, Rigtige og Rettidige patientforløb for og med patienten. I 2018 igangsatte vi et større projekt ”Tværfaglig artrit klinik”, som har været et ønske fra medarbejderne. I projektet er der fokus på det tværfaglige teamarbejde, patientinddragelse og værdibaseret styring, hvor fokus er værdien set ud fra et patientoplevet perspektiv. Projektet er medarbejder styret.

Vi er i alt 10 sygeplejersker, 18 læger, 11 sekretærer og 4 fysioterapeuter. Vi vægter kvalitet og faglig udvikling højt, og forventer at det afspejles i den sygepleje vi udøver til patienterne. Klinikken er velfungerende med mange varierende sygeplejeopgaver. Vi afholder sygeplejemøder ugentligt, sygeplejefaglige udviklingsmøder 4 gange årligt, tværfaglige tavlemøder og afdelingsmøde 1 gang om måneden.

Vi kan tilbyde:

  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og åben dialog vægtes højt
  • Faglig udvikling med god sparring
  • Selvstændige sygeplejekonsultationer
  • Telefonrådgivning til patienterne
  • Infusionsbehandlinger med biologisk medicin
  • Erfarent sygeplejepersonale
  • Grundig oplæring med mentor
  • Weekend- og vagtfri
  • Kollegialt godt sammenhold

Vi forventer at du har:

  • Interesse i og deltager i udviklingen af sygeplejen til patienternes bedste
  • Gode samarbejdsevner og er positiv
  • Gode kommunikations/formidlingsevner
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Gerne erfaring indenfor det reumatologiske speciale

Har ovenstående vakt interesse, eller ønsker du at få mere at vide om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Betina Stampe på telefon 38 67 32 39

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV. Ansøgningsfrist er fredag den 25. januar kl. 12, og samtaler afholdes tirsdag den 29. januar.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 25.01.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Deltidsjob
Studieprojekt/speciale
Storkøbenhavn
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1269016/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT