Student søges til kvantitative analyser om integration

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Studiejob
Storkøbenhavn

Om stillingen Som student i Analysekontoret kommer du til at udarbejde kvantitative analyser om integration.

Kontorets analyser vedrører f.eks.:

• udviklingen i nydanskeres beskæftigelse, uddannelse og medborgerskab

• ledelsesinformation om indvandrere og efterkommere

• kommunernes integrationsindsats for nye flygtninge og familiesammenførte

• danskuddannelserne på sprogcentrene

• evalueringer af lovgivningen på integrationsområdet

I Analysekontoret arbejder vi med forskellige kvantitative datakilder, herunder registerdata fra Danmarks Statistik, surveydata samt ministeriets egne data. Som student er du med til at udarbejde analyserne, og du vil selvstændigt få mulighed for at foretage og validere dataudtræk i SAS eller et andet statistikprogram. Dit arbejde får stor betydning for ministeriets analyser, og du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med kontorets analytikere.

Alt afhængig af din viden og kompetencer kan opgaverne forandre sig, og du kan selv være med til at præge arbejdet. Der vil være rig mulighed for samarbejde og sparring med kontorets øvrige medarbejdere.

Om dig
Du læser f.eks. økonomi, sociologi eller statskundskab, og vi ser gerne, at du som minimum har bestået 4. semester.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, og vi forventer, at du:

• har analytisk sans og er god til tal og beregninger

• er god til at arbejde med store datasæt og eventuelt har kendskab til Danmarks Statistiks registerdata

• har flair for programmering i et statistikprogram, fx SAS, STATA eller R

• er en solid bruger af Excel

• er omhyggelig og engageret og har gode samarbejdsevner

Din nye hverdag
Du kommer til at arbejde i Analysekontoret, der er en del af Udlændinge- og Integrationsministeriets Integrationsafdeling. I Integrationsafdelingen er vi knap 40 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, og omgangstonen er uformel.

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Stillingen er på 15 timer om ugen og ønskes besat snarest muligt.

Vil du vide mere om stillingen, kan du henvende dig til souschef Henrik Torp Andersen på telefonnummer 61 98 33 25 eller på e-mail: het@uim.dk eller specialkonsulent Natalia Pischur Kjær på telefonnummer 61 98 33 27 eller på e-mail: nak@uim.dk.

Det bemærkes, at der bliver gennemført en registermæssig undersøgelse af din person, og at det er en forudsætning for stillingen, at du løbende kan bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse.

Søg stillingen
Klik på knappen nedenfor og upload din ansøgning mv. senest mandag den 28. januar 2018, kl. 12.00.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine persondata i folderen ”Sådan behandler vi persondata om dig – før, under og efter din ansættelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet”. Du finder folderen på vores hjemmeside: http://uim.dk/filer/saadan-behandler-vi-persondata-om-dig.pdf


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Matematik, Fysik & Nano
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Politik & Samfund
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning



Udlændinge- og Integrationsministeriet - hurtigt overblik


Placering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Logo: Udlændinge- og Integrationsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

50

ansatte med videregående uddannelse

100
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

50
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Udlændinge- og Integrationsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1269337/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT