Musikterapeut til Psykiatrien - Klinik Psykiatri Syd

Region Nordjylland

Deltidsjob
Vikariat
Nordjylland

Klinik Psykiatri Syd søger en musikterapeut, 16 timer ugentligt. Stillingen er et vikariat i perioden 1. marts 2019 til 30. november 2020, da en af vores to musikterapeuter er i gang med et ph.d. forløb.

Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer ikke mindst på Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien.

Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og en omfattende ambulant funktion.
Områderne Akut Psykiatri, Mani og Depression, Angst og Personlighedspsykiatri, Børne- og ungdomspsykiatri samt Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens Psykose-sygdomme har til huse på Brandevej i Aalborg Ø. En af klinikkens funktioner har til huse i Brønderslev.
Ved Psykiatrien i Region Nordjylland er der etableret en forskningsenhed, og forskning er et fremadrettet fokusområde i Psykiatrien.

Den kommende medarbejders arbejde vil primært bestå i at tilbyde patientforløb i områderne Akut Psykiatri samt Mani og Depression. Arbejdet foregår på to intensive sengeafsnit samt to affektive sengeafsnit. Målgruppen omfatter således både patienter i den akutte fase af indlæggelse og med et bredt spektrum af diagnoser, samt målgruppen af patienter med depression (unipolar og bipolar lidelse) og angstproblematikker, som er indlagt på åbne afsnit. Musikterapeuten vil skulle veksle mellem at arbejde på forskellige sengeafsnit og i Musikterapiklinikkens lokaler.

Personalesammensætningen i musikterapien er to musikterapeuter, og derudover har vi en musikterapiklinik, hvor fire eksterne musikterapeuter yderligere er tilknyttet i et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien. Musikterapeuterne refererer til den ledende psykolog i Klinik Psykiatri Syd.
I Klinik Psykiatri Syd har vi følgende faggrupper: Psykologer, læger, sygeplejersker, terapeuter, socialrådgivere, pædagoger, fysio- og ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter/hjælpere og sekretærer.

Vi forventer en medarbejder, som:

  • er cand. mag. i musikterapi og gerne med erfaring inden for arbejde med musikterapi i psykiatri
  • kan anvende forskellige musikterapeutiske metoder, aktive såvel som receptive
  • kan arbejde fleksibelt i tilgange fra terapirettede støttende gruppetilbud til musikpsykoterapeutiske individuelle forløb
  • kan anvende et bredt udsnit af musikterapeutiske og psykoterapeutiske metoder, herunder kognitive, psykodynamiske, relations- og ressourceorienterede metoder
  • kan arbejde med gruppeformater såsom musiklyttegruppe, sanggruppe og sammenspil
  • er parat til at udøve musikterapi i forskellige faser af de psykiatriske sygdomme og tilbyde musikterapibehandling, som er relateret til patienternes behov
  • kan planlægge og gennemføre musikterapiens ydelser selvstændigt
  • har overblik og kan bevare roen i samværet med mennesker i akut krise
  • kan arbejde analyserende, reflekterende og problemløsende ved at integrere teori og praksis
  • har gode samarbejdsevner i en tværfaglig gruppe
  • kan dokumentere i patientjournalen og formidle tværfagligt
  • er indstillet på eventuelt at indsamle forskningsdata som en del af behandlingstilbud

Vi tilbyder:

  • et spændende og udfordrende job i en travl hverdag
  • fast supervision efter behov
  • mange selvstændige opgaver
  • et bredt tværfagligt samarbejde
  • godt kollegialt netværk med vores øvrige musikterapeuter og ansatte i musikterapiklinikken samt et godt fagligt netværk i øvrigt i Klinik Psykiatri Syd

Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende psykolog og leder for musikterapeuter i Klinik Psykiatri Syd Ulrik Falentin Sund på telefonnummer 40 23 43 68 eller kontakte musikterapeut ph.d. studerende Helle Nystrup Lund på telefonnummer 97 64 48 30.

Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.

Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland: detbetyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler afvikles onsdag d. 30. januar 2019.

Fakta Arbejdssted Psykiatrien

Adresse Mølleparkvej 10
9000 Aalborg

Arbejdstid Deltid under 21 timer

Varighed Tidsbegrænset ansættelse

Ansøgningsfrist 28. januar 2019

Tiltrædelse 01. marts 2019


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 28.01.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Deltidsjob
Vikariat
Nordjylland
Medicinal & Sundhed
Forskning & Udvikling
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Nordjylland - hurtigt overblik


Logo: Region Nordjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Region Nordjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1269510/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT