Væksthuset 8210 søger (natur)pædagog med specialpædagogisk erfaring til storbørns-gruppe

Aarhus Kommune

Deltidsjob
Vikariat
Østjylland

Om jobbet
Væksthuset 8210 søger fra 1. februar 2019 til 31. december 2019 én pædagog til et vikariat på 30 timer pr. uge.

Din profil
Vi er på udkig efter en ny kollega, der vil indgå i den pædagogiske retning, som allerede er lagt for hele institutionen og storbørnsgruppen. Den organisatoriske vilkårsramme er sat for institutionen, men det pædagogiske indhold i mulighedsrummet, det skal du løbende være med til at evaluere, strukturere og udvikle. Der er flere børn i storbørnsgruppen som har specialpædagogiske behov, hvorfor det er vigtigt, at du er loyal overfor de mål og planer, der allerede er for det enkelte barn og gruppen, samt at du kan arbejde med faglig og personlig autoritet. Vi samarbejder kontinuerligt med PPR og socialforvaltningen og hertil medbringer vi altid vores skriftlige data som grundlag for drøftelser. Vi er en institution, hvor alt pædagogisk personale har lyst til at vedligeholde deres teoretiske ståsted med henblik på at have en stærk værktøjskasse, når de står i praksis. Faglig refleksion og sparring med dine kollegaer vil være en naturlig del af hverdagen, således vi sikre etableringen af ny viden og læring med afsæt i krav og inspiration fra Dagtilbudsloven og Den Nye Styrkede Lærerplan.

Vi forventer, at vores nye kollega er vild med natur, udeliv og har lyst at understøtte og bidrage til børnenes motoriske udvikling. Vi er ved at opbygge en naturbørnehave i 8210, hvor kun fantasien sætter grænser for vores udviklingspotentiale. Det vigtigste er derfor, at du kan bruge natur, krop og bevægelse som pædagogisk ramme og virkemiddel i både almen- og specialpædagogikken.

Du skal have lyst til faglig udvikling, og du skal kunne arbejde med dagtilbudspædagogikken ud fra et teoretisk afsæt. Det vil sige en systematisk tilgang til den tidlige indsats, således alle børn uanset udfordringer trives og udvikles.

Du har et fleksibelt og løsningsorienteret mindset og har lyst til udfordringer. Du kan skabe overblik over en gruppe med op til 15 børn, som du I fællesskab med dine kommende kollegaer skal sikre, bliver den bedste udgave af sig selv.

Du kan organisere din hverdag og har modet til at stå frem og sætte din faglighed i spil i forhold til egen læring og dermed en naturlig styrkelse af børnefællesskabet i vores institution.

Du kan og vil give dig hen til legen og udviser forståelse for dens betydning for barnets trivsel, udvikling og læring i et 0-18 års perspektiv.

Du er bevidst om at møde forældrene anerkendende og respektfuldt, og du formår samtidig at sætte rammerne for forældresamtaler.

Du kan modtage og formidle information og har en åben og ærlig kommunikation med såvel forældre som kolleger.

Derfor skal du vælge os
Det skal du, fordi vi har et unikt tilbud. Væksthuset 8210 har været igennem en omfattende forandring af vores organisationskultur. Det betyder, at der nu et tydeligt fundament med et fælles værdigrundlag, som vi forventer, at du har lyst til at sætte dit faglige aftryk på, og på den måde være medskaber af en proces i konstant udvikling. Vi står desuden foran at skulle udvikle vores faglighed med afsæt i stærkere læringsfællesskaber i forhold til vores kerneydelse – nemlig børns trivsel og udvikling.

Vi ønsker at være medvirkende til at alle børn i Væksthuset 8210 får den bedste start på livet, hvorfor vi vægter nærværet og evnen til at fordybe sig i børnenes leg og initiativer højt! Vi er bevidste om legens betydning i forhold til udviklingen af børnenes kompetencer og vil hertil gerne bruge natur, krop og bevægelse som ramme. Vi har en institution, hvor humøret et højt, vi kan lide at gå på arbejde og mødes professionelt omkring kerneopgave. Vores arbejdsmiljø er præget af humor, fleksibilitet og lysten til at give og modtage faglig feedback.

Hvis ovenstående lyder som dig, har du nu muligheden for at søge et job, hvor du i den grad får mulighed for at sætte dit præg på praksis.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om 1 pædagogstilling med ansættelse på 30-35 timer ugentligt.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelsen.

Ansættelsessamtalerne bliver afholdt fredag den 25. januar kl. 8.00-11.00

Tiltrædelse pr. 1. februar eller 1. marts 2019 med en prøvetid på 3 måneder.

Hvis du vil vide mere
Læs mere om os på Dagtilbuddet Møllevangs hjemmeside og for vores afdeling specifikt https://aarhus.inst.dk/Foresides/IntraForeside.aspx?Location=IP.9A.

Du er også meget velkommen til at kontakte os for et besøg ved pædagogisk leder Merete Horn 40124581

Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om os
Væksthuset 8210 er en integreret daginstitution i Dagtilbud Møllevang med fleksibel normering og samlet ca.100 børn. Vi samarbejder og tænker os som et helt børnehus, og du skal derfor have en bred interesse for børn i alderen 0-6 år. Sammensætningen af børnegruppen afspejler lokalområdet, og børnene indgår i et mangfoldigt og inkluderende miljø, hvor vores nærmeste samarbejdspartner er Møllevangskolen.

Natur, krop og bevægelse er afsættet for vores pædagogiske aktiviteter, hvilket betyder, at vi er vilde med at være udenfor uanset vejr. Vi arbejder og understøtter vores pædagogik med udgangspunkt i børnenes naturlige bevægelsesglæde og nysgerrighed for natur og naturfænomener.

Stillingen vil primært være ved institutionens storbørnsgruppe i børnehavedelen, hvor vi efter tildeling af støtteressourcer kan ansætte en ny kollega til at arbejde kvalificeret med det specialpædagogiske arbejde.

Jobnummer
751.0000032512247

Ansættelse
Tidsbegrænset

Arbejdstid
Deltid

Ansøgningsfrist
21.01.2019


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 3 dage (21.01.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Deltidsjob
Vikariat
Østjylland
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Socialvæsen
Undervisning



Aarhus Kommune - hurtigt overblik


Placering
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Logo: Aarhus Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.aarhus.dk/


Aarhus Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1270157/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT