Student Worker, Communication & Branding

Kamstrup A/S

Studiejob
Østjylland

STUDENT WORKER, COMMUNICATION & BRANDING
Er det formidling og det skrevne ord, der driver lysten hos dig? Har du lyst til at skabe et konsistent og stærkt B2B brand? Vil du prøve din teoretiske viden af i en international virksomhed med fuld fart på?

Bliv en del af Global Marketing i Kamstrup
Kamstrup er en af verdens førende producenter af løsninger til intelligent måling af el, energi- og vandforbrug med produktion, administration og udvikling samlet på hovedkontoret i Stilling, syd for Aarhus. I Global Marketing arbejder vi fokuseret på at bidrage til Kamstrups ambitiøse vækstmål og at sikre et stærkt brand gennem målrettet kommunikation.

Du bliver en del af teamet i Global Marketing, som arbejder på at sætte Kamstrup på landkortet uden for Danmarks grænser. Teamet består af ca. 30 medarbejdere med forskellige baggrunde. Vi er et team med fart på, og det giver plads til udfordringer og en hverdag, hvor to dage sjældent er ens. Vi forventer, at du arbejder selvstændigt, men samtidigt kan du forvente et team, der altid er parat til sparring og som også gerne tager imod gode idéer.

Et studiejob med fokus på branding og kommunikation
Som studiemedhjælper inden for branding og kommunikation kommer du til at arbejde med mange varierende opgaver, der altid tager afsæt i at skabe et godt omdømme og et stærkt brand både internt og eksternt. Du vil derfor arbejde med kommunikation til forskellige markeder og målgrupper. Du vil bidrage til at sikre god omtale af Kamstrup og ligeledes være med til at sikre et konsistent brand gennem målrettet kommunikation, der tager udgangspunkt i vores kommunikationsstrategi.

Du vil komme til at arbejde med både intern og ekstern kommunikation som f.eks. interne nyheder, tekster til web, pressemeddelelser og oversættelser. Mange opgaver vil være defineret, men der vil være rig mulighed for at sætte sit eget præg på løsningen af opgaverne.

Du vil få en kontaktflade på tværs af hele organisationen herunder kolleger i marketing, produktudvikling, ledelse og HR.

Din personlighed er vigtig for os
Som person arbejder du struktureret og har det godt med at samarbejde med kolleger på alle niveauer i organisationen. Du kan arbejde selvstændigt, og du er god til at skabe overblik og arbejder målrettet med en opgave.

Du er i gang med din bachelor- eller kandidatuddannelse inden for kommunikation eller lignende.

Du har forretningsforståelse og kan formidle de rigtige budskaber med udgangspunkt i målgruppen, som kan være både kunder, medier, medarbejdere eller politikere. Du har en god forståelse for sprog, og det er lysten til at formidle, der driver dig. Ligeledes ser du det som en motivation at formidle tekniske budskaber til et forståeligt sprog for målgruppen.

Det er et krav, at du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare et job
Vi tilbyder et udfordrende og lærerigt studiejob i et internationalt og fagligt miljø, hvor du kan omsætte din teoretiske viden til praktiske erfaringer. Hos Kamstrup tilbyder vi et væld af personalegoder, der bl.a. tæller kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for 6 uger.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Der forventes et timeantal på 10-15 timer om ugen, men det kan aftales individuelt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Brand & Communication Manager, Louise Vestergaard-Hansen på tlf.: 89 93 10 00.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Østjylland
Humaniora
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame



Kamstrup A/S - hurtigt overblik


Placering
Industrivej 28
8660 Skanderborg
Logo: Kamstrup A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.kamstrup.com/da-dk


Kamstrup A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1270185/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT