Rehabiliteringshøjskolen søger en fysioterapeut

Aarhus Kommune

Deltidsjob
Østjylland

Om jobbet
Rehabiliteringshøjskolen i Aarhus søger en fysioterapeut, 28 til 32 timer pr. uge, i en tidsbegrænset stilling med tiltrædelse 1/3-19 eller snarest muligt frem til 31/12-2019.

Det overordnede mål for ophold på Rehabiliteringshøjskolen er, at kursisten efter opholdet har løftet sine evner og kompetencer og dermed kan vende tilbage til et selvstændigt og meningsfuldt liv i egen bolig - uden eller med et nedsat behov for pleje og praktisk hjælp.

Rehabiliteringshøjskolen har eksisteret i knap et år. Gennem en kontinuerlig og målrettet indsats arbejder vi med at udvikle og forbedre vores tilbud. Du har nu mulighed for at bidrage til dette.

I rehabiliteringsophold med varighed på op til 5 uger arbejder borgere/kursister med nedsat funktionsevne sammen med fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejerske samt social- og sundhedsassistenter om at opnå deres mål. Der er fokus på det fysiske såvel som det psykiske og sociale. Fællesskabet med de øvrige kursi-ster på Rehabiliteringshøjskolen og dagligdagsaktiviteter er væsentlige dele af rehabiliteringsprocessen.

Som fysioterapeut på Rehabiliteringshøjskolen får du et godt fagligt miljø med dine nærmeste mono- og tværfaglige kolleger. Du kan læse mere i denne stillingsbeskrivelse for fysioterapeuter. Du bliver også del af en større kollegagruppe på Vikærgården.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkende område, hvorfor der må påregnes enkelte aftenvagter samt weekendvagter ca. hver 6. uge.

Din profil
• Evner at arbejde ud fra en rehabiliterende tankegang
• Evner at arbejde i tværfaglige teams med andre sundhedsprofessionelle (sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter)
• Har kompetencer indenfor det ortopædkirurgiske og/eller geriatriske område i forhold til fysioterapeutisk udredning, intervention og evaluering
• Er rutineret i sundhedsfaglig dokumentation og har it-kundskab
• Formår at samarbejde med eksterne og interne samarbejdspartnere
• Kan kommunikere konstruktivt og være relationsskabende med såvel kursister, pårørende, kolleger og andre interessenter
• Har en positiv og konstruktiv tilgang til kliniske problemstillinger
• Har lyst og evne til at være forløbsansvarlig for kursister under deres ophold på Rehabiliteringshøj-skolen
• Arbejder ansvars- og kvalitetsbevidst
• Har overblik og mod til at prioritere de tværfaglige opgaver

Derfor skal du vælge os
• Du får mulighed for at arbejde innovativt og tværfagligt omkring kursisterne.
• Din monofaglighed vil blive bragt i spil i det tværfaglige samarbejde for at opnå en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret rehabiliteringsindsats
• Du får et spændende og udfordrende arbejde, hvor du kommer til at bruge alle dine menneskelige og faglige kompetencer
• Du får engagerede og dygtige kollegaer, hvor humor og glæde er værdsat i hverdagen
• Du får en arbejdsplads i rivende udvikling, hvor der er plads til nytænkning og kreativitet

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt 1/3-2019 eller snarest muligt og frem til 31/12-2019.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst som fysioterapeut.

Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til konstitueret teamleder Britt Laursen på telefonnummer 4185 4393 eller e-mail labri@aarhus.dk.

Ansøgning
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 22. januar 2019.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler mandag den 28. januar 2019.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Om os
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Hvis du vil vide mere om Sundhed og Omsorg, opfordrer vi dig til at gennemgå online mini-kurset Velkommen Ombord på Aarhus Kommunes Kursusportal. Kurset er lavet til nye medarbejdere og præsenterer dig for vores organisation, strategi og centrale temaer. Bliver du inviteret til samtale, forventer vi, at du som en del af din forberedelse har gennemført kurset. Kurset tager cirka en halv time. For at kunne tilmelde dig og gennemgå kurset skal du oprette dig som bruger af Kursusportalen med dit cpr-nummer. Du finder Kursusportalen på https://aak.plan2learn.dk

Hvis du har problemer med at oprette dig, kan du hente hjælp i vejledningen https://aarhuskommune.sharepoint.com/:b:/s/IntranetDocumentSite/Ef-mlBuvKtxPsLmW-7bQGBcBnKEf6Uph__rY1yqCpkqElA?e=C0d5L0

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

I linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus kommune.
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement

https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads

Jobnummer
751.0000032512267

Ansættelse
Tidsbegrænset

Arbejdstid
Deltid

Ansøgningsfrist
22.01.2019


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 3 dage (22.01.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Deltidsjob
Østjylland
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Aarhus Kommune - hurtigt overblik


Placering
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Logo: Aarhus Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.aarhus.dk/


Aarhus Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1271008/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT