Morsø Bosteder søger pædagog

Morsø Kommune

Deltidsjob
Midtjylland

Stillingskategori:
Social og Sundhed

Ansættelsesvilkår:
Fastansættelse

Arbejdstid:
Deltid over 21 timer

Afdeling:
Morsø Bosteder

Kontaktperson:
Lone Odgaard

Telefon:
27624403

Ansøgningsfrist:
21. januar 2019 12:00

Morsø Bosteder søger pædagog med tiltrædelse pr. 1. marts 2019 eller snarest derefter. Stillingen er på 30 timer ugentligt og indebærer skiftende arbejdstider, samt vagter hver 3. weekend og på helligdage.

Morsø Bosteder består af 2 bosteder samt et dagtilbud på 3 forskellige matrikler. Der bor 44 borgere på de 2 bosteder, alle med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Hovedparten af borgene er i dagtimerne beskæftiget i det interne dagtilbud, mens resten er beskæftiget i eksternt dagtilbud. Morsø Bosteder har 82 fastansatte med forskellig faglig bagrund, samt et antal løst tilknyttede vikarer.

Morsø Bosteder arbejder ud fra KRAP, Etikos og en neuropædagogisk tilgang, hvorfor den nye medarbejder forventes at være nysgerrig på baggrunden for borgerens adfærd, og evner at reflektere over egen praksis, for på denne måde at opsætte de optimale rammer for borgerens udvikling og mulighed for livskvalitet. Ligeledes vægtes det, at borgeren støttes respektfuldt i muligheden for selv- og medbestemmelse med udgangspunkt i den enkeltes borgers interesser og udviklingsalder.

Stillingen er på Morsø Bosteders afdeling på Lupinvej, der består af 5 huse med i alt 25 borgere.

Stillingen er i Hus D, hvor der bor 7 borgere mellem 56 og 82 år med et funktionsniveau mellem 3 mdr. og 7 år. Alle 7 borgere har i vid udstrækning behov for guidning eller decideret hjælp til personlig hygiejne, og opgaver af praktisk karakter vil ligeledes forekomme. Alle borgere deltager i hverdagene i aktivitetstilbud ud af huset, dog deltager 3 af de 7 borgere i internt ældretilbud 2 dage om ugen.

Vi tilbyder dig:

  • 25 skønne borgere, hvoraf de 7 er bosat i det hus, hvor stillingen er ledig
  • Engagerede og fagligt dygtige kolleger med forskellig uddannelsesbaggrund, og hvor det tværfaglige samarbejde prioriteres til gavn for borgerne
  • Fast tilknytning til et team, hvor du har medindflydelse på den daglige pædagogiske indsats
  • Et introforløb, hvor du vil blive tilknyttet en mentor, så du sikres en god introduktion til borgerne og teamet
  • En arbejdsplads med fokus på faglighed og dokumentation via pædagogiske handleplaner
  • Fast 12 ugers rulleplan
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Vi ønsker os en kollega, der:

  • Er uddannet pædagog og har erfaring med målgruppen
  • Er aftaleloyal overfor det besluttede i teamet
  • Ser det naturlige i at veksle mellem praktiske, plejemæssige og pædagogiske opgaver
  • Er afklaret omkring arbejdstider aften, weekend og helligdage
  • Vil det gode arbejdsmiljø, hvor vi taler til hinanden og ikke om hinanden
  • Møder borgeren med anerkendelse, nærhed samt empati, og har forståelse for den enkeltes individuelle behov for støtte og omsorg
  • Respekterer, at borgeren har sin selvbestemmelse og selvstændighed hele livet
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og en reel samarbejdspartner
  • Er fysisk og psykisk robust og har et roligt væsen
  • Er fortrolig med IT
  • Har kørekort til personbil

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4.
_________________________________________________________________________

Sammen er vi bedst
Det er vores motto i Morsø Kommune og for livet på Limfjordens største ø, Mors. Det indebærer også, at vi i alle livets aspekter har kort fra tanke til handling. Vi er en kommune med ca. 20.600 indbyggere og 1.700 medarbejdere.

Her arbejder vi dedikeret for at finde innovative løsninger og på at sætte borgere og virksomheder i centrum. Vi har storslået natur, som verdensarvskandidaten Hanklit og molerlagunen i Ejerslev. Kulturmødet Mors samler hvert år mere end 20.000 kulturelskere fra hele landet, og placerer Mors, som Danmarks midtpunkt, når det kommer til at diskutere - samt opleve kunst og kultur.

Vi skaber smagfulde oplevelser til Skaldyrsfestivalen, forkæler smagsløgene til Østers- og Muslingepremieren og nyder at være Danmarks Skaldyrshovedstad. Vi samarbejder tæt og tværfagligt for at gøre Mors til et endnu mere attraktivt sted at bo, gæste og arbejde.

Send ansøgning


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 3 dage (21.01.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Deltidsjob
Midtjylland
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Morsø Kommune - hurtigt overblik


Placering
Jernbanevej 7
7900 Nykøbing Mors
Logo: Morsø Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Morsø Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1271162/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT