1-2 studentermedhjælpere med landbrugs-, naturvidenskabelig eller økonomisk baggrund til udvikling af projektstøtteordninger

Miljø- og Fødevareministeriet

Studiejob
Storkøbenhavn
Sydvestjylland (Esbjerg)
Sønderjylland

Har du lyst til at være med til fortsat at forbedre og udvikle den måde, den danske stat giver støtte fra EU til danske landmænd? Vil du være med til at sætte skub i landbrugssektorens investering i teknologiske løsninger, der kan begrænse miljøpåvirkningen? Kan du lide at dykke ned i data og anvende dine statistiske kundskaber til at skabe det rette grundlag for de faglige beslutninger? Så er jobbet som studentermedhjælper i EU & Erhverv måske noget for dig.

Du får en central rolle i at udvikle tilskudsordninger til landbrugssektoren
Vi har brug for et par engagerede og dygtige studentermedhjælpere, der kan hjælpe med at skabe det rette beslutningsgrundlag for tilskudsordninger målrettet landbrugssektoren. Du kommer til at medvirke til, at ordningerne skrues sammen, så de politiske effektmål opnås og vi leverer kundeservice i top, understøtter en effektiv forvaltning af høj kvalitet – nemt, enkelt og til tiden.

Som studentermedhjælper vil du blive tilknyttet arbejdet med udvikling af standardomkostninger – også i daglig tale kaldt SCO (Simplified Cost Options). Standardomkostninger er en på forhånd fastsat sats, der er udtryk for den gennemsnitlige omkostning for et projekt. Det er grundlaget for fastsættelsen af standardomkostninger, som du vil være med til at udarbejde.

Opgaverne spænder vidt, og omhandler blandt andet:

  • Gennemgang af datamateriale, fx historiske data fra styrelsens fagsystemer, men henblik på at danne et statistisk grundlag
  • Beregninger af standardomkostninger
  • Sikring af tydeligt revisionsspor for beregningsgrundlag
  • Generel landbrugsfaglig afklaring i forbindelse med arbejdet, hvilket vil ske i samarbejde med universiteter, erhverv og leverandører
  • Bidrag til bekendtgørelsesarbejde og udarbejdelse af vejledningsmateriale
  • Samarbejde med IT til bl.a. standardisering af ordningerne

Du vil få en bred kontaktflade internt til hele styrelsen, herunder departementet, universiteter, konsulenthuse og faglige eksperter. Du vil arbejde sammen med teamets øvrige fagkoordinatorer og medarbejdere, ligesom du kommer til at have et tæt samarbejde med vores afdelinger i Augustenborg og Tønder.

EU & Erhverv – nytænkning og handlekraft
EU & Erhverv er en enhed med ca. 65 medarbejdere i Landbrugsstyrelsen, der arbejder med at udvikle rammerne for det primære erhverv i Danmark med fokus på erhvervsstøtte. Det gør vi gennem vores arbejde med EU-forvaltning, politikudvikling og design af støtteordninger. Herudover arbejder vi med minister-, departements- og direktionsbetjening samt lovbekendtgørelser, vejlednings- og ansøgningsmateriale.

Vi har gennem dette arbejde en del kontakt til landmænd, konsulenter, forskere og de forskellige brancheorganisationer.

Enhedens fire teams arbejder bl.a. med Det danske Landdistriktsprogram, Økologi og EU's fælles markedsordning. Du bliver en del af vores team LDP-Landbrug, der primært arbejder med at designe og implementere tilskudsordninger under Den Europæiske Fond for Landdistrikter politisk, juridisk og administrativt. Vi er et dynamisk og samarbejdsorienteret team, som har en behagelig omgangstone og et godt socialt miljø. Teamet består af 13 dygtige og engagerede medarbejdere, og vores uddannelsesbaggrund er en blanding af samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig suppleret med gode administrative kræfter. Viften af vores arbejdsopgaver er varieret og indeholder gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Herudover lægger vi vægt på at have et godt arbejdsmiljø med plads til grin og godt samarbejde på tværs.

I Landbrugsstyrelsen har vi den enkelte medarbejders trivsel i fokus. Dette kommer bl.a. til udtryk i et godt arbejdsklima med fleksible arbejdstider og imødekommenhed over for den enkelte medarbejders interesseområder og behov.

Du kan skabe overblik og sikre fremdrift i komplekse problemstillinger
Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant landbrugs-, naturvidenskabelig eller økonomisk uddannelse
  • Har interesse for dansk landbrug og kendskab til landbrugets kommende udfordringer
  • har virkelig gode evner i excel, statistik og databehandling
  • har drive, ansvarsfølelse og er god til at afslutte det du starter
  • er analytisk stærk og glad for tal
  • er en udpræget teamplayer, der sætter pris på sparring med kolleger

Vi forventer desuden, at du har gode formuleringsevner både skriftligt og mundtligt. Du er god til at planlægge og prioritere dit arbejde og kan håndtere korte deadlines.

Ansættelsesvilkår
Som studentermedhjælper i henhold til overenskomst for studerende i staten. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsens centrale del i Nyropsgade i København. Stillingen er midlertidig med ansættelse snarest muligt.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Sofie Bisbjerg på tlf. 2268 9632.

Ansøgning
Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest onsdag den 22. januar 2019 kl. 23.59.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 1 dag (22.01.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Sydvestjylland (Esbjerg)
Sønderjylland
Landbrug & Natur
Matematik, Fysik & Nano
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Naturvidenskab
Økonomi & Forvaltning



Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - hurtigt overblik


Placering
Slotsholmsgade 12
1200 København
Logo: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://mfvm.dk/nyheder/?type=1365669967

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://mfvm.dk/


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1271465/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT