Studentermedhjælper til sektion for Forhandling og Personalepolitik (personalejura) - Genopslag

Region Hovedstaden

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Regionens centrale sektion for Forhandling og Personalepolitik søger studerende med interesse for jura og administrativt arbejde. Vores opgaver spænder bredt, og du vil få stor indsigt i Region Hovedstadens organisation og sundhedsvæsenets arbejdsområder.

Om stillingen
Vi søger en studentermedhjælper, som er i gang med en videregående uddannelse inden for jura. Det vil være en fordel, hvis du har været i gang med dit studie i to-tre år og interesserer dig for individuel og/eller kollektiv ansættelsesret.

Som studentermedhjælper kan dine arbejdsopgaver blandt andet være at:

  • klargøre sager til forhandlinger, herunder samle/printe sagsark
  • tage referat under forhandlinger
  • hjælpe til sagsbehandling/journalisering ved større sager, herunder informationssøgning (retspraksis mv.) og udarbejdelse af notater
  • udarbejde drejebog til større processer
  • hjælpe til gennemførelse af undervisning i HR-jura (praktik, hjælpemidler mv.)
  • løse større kopieringsopgaver og andre opgaver af mere praktisk karakter, f.eks. mødebooking
  • oprette / organisere en fælles vidensbank
  • løse spørgsmål om aktindsigt
  • hjælp til analyser/databehandling
  • web-opgaver (lægge materiale på vores intranet etc.)

Om dig
Vi forventer, at du:

  • er fagligt dygtig
  • har overblik og er god til planlægning
  • er selvstændig og ansvarsbevidst
  • formår selv at være opsøgende i forhold til samarbejdsrelationer
  • har skarpe kommunikative kompetencer både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig:

  • mulighed for at opnå praktisk erfaring med arbejdet i en stor specialiseret personalejuridisk funktion og mulighed for at få bredere erfaring med opgaver inden for personalepolitik og arbejdsmiljø
  • mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver i et dynamisk miljø, hvor niveauet tilpasses dine kompetencer
  • faglig og personlig udvikling inden for det juridiske og administrative område
  • et uformelt arbejdsmiljø

Center for HR
Forhandling og Personalepolitik hører til i Center for HR, som er en del af Danmarks største sundhedsorganisation med 44.000 ansatte, hvor ca. 70 pct. er sundhedspersonale fordelt på syv hospitaler. Vi leverer uddannelse og kompetenceudvikling, ledelses- og organisationsudvikling, og vi yder rådgivning og service inden for løn, personalejura og arbejdsmiljø.

I Center for HR dyrker vi nysgerrighed og læring. Her får du mulighed for at udvikle dig, og du vil opleve en arbejdsplads, hvor vi forventer – og giver plads til – at du selv tager ansvar og initiativ.

Forhandling og Personalepolitik varetager overordnede tværgående opgaver for regionens arbejdspladser inden for det juridiske, personalepolitiske og arbejdsmiljømæssige område. Vi håndterer blandt andet regionale forhandlinger af aftaler og overenskomstspørgsmål.

Vi har behov for en studentermedhjælper, som kan hjælpe med at løse opgaver i sektionen fortrinsvis inden for det personalejuridiske og offentligretlige område. Du kan få selvstændige juridiske opgaver, og herudover har vi brug for hjælp til sagsforberedelse for vores konsulenter. Du kommer til at indgå i samarbejde med især juragruppen, og du kommer også til at løse opgaver på tværs af sektionen i øvrigt, eksempelvis inden for arbejdsmiljøområdet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overenskomst (HK).

Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer pr. uge med stor fleksibilitet i forhold til dit studie, og stillingen ønskes besat snarest.

Dit arbejdssted er Center for HR co./ Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Mette Palmelund Krag på telefon 29 65 26 58 eller chefkonsulent Ghita Kjær på telefon 38 66 63 64.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning og CV senest den 30. januar 2019.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 7. og 8. februar 2019.

Ansættelsen er snarest derefter.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 30.01.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Administration
Human Resources
Humaniora
Jura
Samfundsvidenskab
Data & analyse
Human Resources
Jura



Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1272344/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT