Projektmedarbejder

Erhvervsakademi Dania

Deltidsjob
Midtjylland
Udlandet (Norge)

>Projektmedarbejder med fokus på cirkulær økonomi
Interesserer du dig for cirkulær økonomi? Og kan du se dig selv udvikle modeller for fremtidens cirkulære industrielle symbioseparker? Så er du måske vores nye projektmedarbejder.
Erhvervsakademi Dania i Skive er i samarbejde med Skive Kommune, Energifonden Skive (GreenLab Skive) og Esval Miljøpark KF i Norge blevet bevilget Interreg-projektmidler til et 3-årigt projekt om udvikling af en Skandinavisk model for cirkulære industrielle symbioseparker. Til det projekt søger vi en projektmedarbejder til en deltidsstilling.

Erhvervsakademi Dania er en viden- og udviklingsbaseret organisation. Arbejdet med cirkulære systemer er en naturlig del af Dania i Skives organisation og undervisningsplaner. Vi har været en aktiv del af flere cirkulære projekter, herunder Genbyg Skive og Genbyg Data. Det nye projekt ligger som en naturlig forlængelse af disse projekter og vores store interesse og dedikation til arbejdet med cirkulære modeller. Vi har dog ikke ledig kapacitet til deltagelse i projektet og har derfor brug for en ny kollega, der brænder lige så meget for området, som vi gør.

Hovedformålet med projektet er at understøtte udviklingen af cirkulære skandinaviske forretningsmodeller inden for fornybar energi og affalds-/ressourcehåndtering.

Gennem fokuseret produktion og anvendelse af grøn energi skal projektet skabe nye cirkulære produkter og forretningsmodeller. Det skal blandt andet ske gennem et faciliteret samarbejde i to konkrete udviklingsparker med spirende symbioseinitiativer.

Projektet har tre specifikke mål:

1) at udvikle og teste mulighederne for at lagre overskudsenergi fra fornybare energikilder
2) at udvikle og afprøve cirkulære forretningsmodeller i praksis
3) at øge antallet af grænseoverskridende samarbejder inden for energiintegration og lagring.

Parterne i dette projekt ønsker med projektet at bidrage til at øge produktionen af fornybar energi og forandre produktionsmetoder og -paradigmer i Skandinavien og skabe ny vækst og udvikling i et kommende lavemissionssamfund, hvor cirkulær økonomi får en fremtrædende rolle.

Skive Kommune er projektleder på det totale projekt. Erhvervsakademi Dania er projektpartner og søger en projektmedarbejder til at varetage arbejdet med de specifikke dele af projektet, som Erhvervsakademi Dania er ansvarlig for:

Gennem en aktionsbaseret forskningstilgang at følge projektet i de første 5 faser for i 6. og sidste fase at kunne beskrive projektet og sammenstille resultaterne i en Skandinavisk cirkulær forretningsmodel med anbefalinger til cirkulære industrielle symbioser.

Ideelt har du
" en relevant uddannelse på bachelor/kandidat/masterniveau eller er i gang med en sådan
" relevant erhvervserfaring i forhold til ovenstående emner.

Ansættelsen er på deltid og med start hurtigst muligt og senest 1. marts 2019. Løn-, pensions- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem finansministeriet og den relevante faglige organisation.

Har du spørgsmål eller brug for mere information om stillingen, kan du kontakte campuschef Cirsten Justesen på ciju@eaDania.dk eller tlf. 23496604.

Ansøgningen sendes via linket https://eadania.dk/om-os/job/ledige-stillinger/ senest 17.01.2019 Ansøgninger modtaget efter fristen kommer ikke i betragtning.
1. samtale finder sted mandag den 21.01.2019, og en eventuel anden samtale afholdes onsdag den 23.01 2019.

Dania opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Dania opfordrer til, at du lader alle relevante erfaringer fremgå af din ansøgning og CV.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 1 dag (17.01.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Deltidsjob
Midtjylland
Udlandet (Norge)
Ingen angivet
Produktion
Økonomi & Forvaltning



Erhvervsakademi Dania - hurtigt overblik


Placering
Minervavej 63
8960 Randers SØ
Logo: Erhvervsakademi Dania
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Erhvervsakademi Dania i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1272780/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT