To telefonrådgivere/tovholdere til Stoplinien i Center for Sundhed

Københavns Kommune

Deltidsjob
Øresundsregionen

Stoplinien søger pr. 1. februar 2019 eller snarest derefter to telefonrådgivere med rådgivningserfaring inden for tobaksforebyggelse. Den ene stilling er med en ugentlig arbejdstid på 20 timer. Den anden er på 22 timer ugentligt. Begge rådgivere bliver ansat i Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune.

Opgaver og funktioner
De primære arbejdsopgaver for stillingerne vil være at yde telefonrådgivning til rygere, der ønsker at blive røgfri. Derudover vil der være koordineringsopgaver i et vist omfang.

På Stoplinien taler rygestoprådgiverne med mange forskellige mennesker, som har brug for vejledning og rådgivning i forhold til rygestop. Der er enkeltstående samtaler, hvor rygeren selv kontakter rådgivningen, og der er samtaleforløb, hvor rådgiveren efter forudgående aftale ringer op til rygeren. Desuden vil der i jobbet indgå opfølgende samtaler til borgere, der har været på rygestopkursus.

Der er en forventning om, at de kommende rådgivere er præcise med indsamling af data i forbindelse med alle deres samtaler på Stoplinien.

Vi tilbyder:

  • Et arbejdsfællesskab med fokus på Stopliniens kerneopgave, som er lettilgængelig og professionel hjælp til rygestop
  • Gode muligheder for supervision og kompetenceudvikling
  • Fleksible arbejdstider (mellem kl. 10.00 og 20.00), hvor aftenarbejde må påregnes 1-2 gange ugentligt
  • Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Vi søger kollegaer, som har:

  • erfaring med rådgivning til rygere, der ønsker hjælp til rygestop
  • en uddannelse som rygestoprådgiver efter Kræftens Bekæmpelses koncept
  • indsigt i og erfaring med at bruge Den Motiverende Samtale
  • (gerne) erfaring med rådgivning om rygestop til borgere med komplekse problemstillinger
  • (gerne) erfaring med databehandling.

Til stillingen på 22 timer søger vi en rådgiver/tovholder, som har erfaring med:

  • at udarbejde skriftlige vejledninger til kollegaer og samarbejdspartnere
  • at skrive artikler til nyhedsbreve og læse korrektur på samme
  • redigering af tekst på hjemmesider.

Til stillingen på 20 timer søger vi en rådgiver/tovholder, som har erfaring med:

  • kostvejledning, gerne omkring kroppens reaktion på rygestop, særligt omkring stofskifte og vægtøgning
  • at støtte borgere med viden om kost, sundhed og fysiske aktiviteter i forbindelse med rygestop
  • rådgivning, der har fokus på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

Om Stoplinien

Stoplinien er en landsdækkende telefonrådgivning, der tilbyder alle, der ryger, kvalificeret og professionel rådgivning og vejledning om rygestop. Åbningstiden for telefonrådgivningen er mandag til torsdag kl. 10.00-20.00 og fredag kl. 10.00-16.00. Stopliniens adresse er Sjællandsgade, København N.

Er du interesseret?
Du kan læse mere om Stoplinien på www.stoplinien.dk

Du er velkommen til at kontakte Stopliniens leder Henrik Wiben på 5162 6056, hvis du vil vide mere om stillingerne.

Stillingen søges elektronisk via nedenstående link, hvor du skal vedhæfte ansøgning, CV og andre relevante dokumenter.

via nedenstående link senest onsdag den 30. januar 2019

Jobagent
Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.

Kontakt oss

Om Københavns Kommune
Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 30.01.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Deltidsjob
Øresundsregionen
Administration
Kommunikation & Media
Medicinal & Sundhed
Rådgivning & Support



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1273674/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT