Praktikant til Giv en ged-kampagnen 2019

Folkekirkens Nødhjælp

Praktikplads
Storkøbenhavn

Har du lyst til at prøve kræfter med kampagneeksekvering? Folkekirkens Nødhjælp søger en praktikant til et af vores største, årlige fundraisingtiltag; Giv en ged-julekampagnen.

Vi tilbyder en udviklende og selvstændig praktikstilling i et fagligt inspirerende miljø. Kampagnen er bred og facetteret, og du kommer til at samarbejde og sparre med mange fagligheder og dermed få indblik i en bred pallette af kampagne- og kommunikationsopgaver i en primært digital, men også analog kampagne. Du får mulighed for at følge et projekt fra ideudvikling og planlægning til egentlig eksekvering. Og du får kendskab til, hvordan hverdagen fungerer i Engagementafdelingen i en international humanitær organisation.

Du vil i høj grad få mulighed for at komme med input og selv præge din praktikstilling alt efter dine kompetencer og interesser. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med projektlederen, men også med de øvrige medlemmer af kampagnegruppen.

Giv en ged er en traditionsrig og solid, og samtidig sjov og skæv fundraisingkampagne med fokus på salg af meningsfulde gaver op til jul.

Du vil primært komme til at arbejde med kampagneeksekvering, men der vil være også være noget praktisk koordineringsarbejde forbundet med stillingen.

Opgaver du blandt andet vil kunne komme til at arbejde med på:

  • Udvikling og styring af annoncer, digitale og på print
  • Løbende opdatering af tekster og billeder til web og SoMe
  • Kommunikationsarbejde herunder udarbejdelse af præsentationer og artikelskrivning
  • Planlægning af pressetur, herunder kontakt til udekontoret/partnerne
  • Kontakt til eksterne partnere, herunder deltagelse i møder med erhvervsvirksomheder
  • Praktiske og logistiske opgaver f.eks. i forbindelse med produktion af indhold
  • Udvikling, afholdelse og evaluering af Giv en ged 2019

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Har lyst til at blive bredt involveret i afviklingen af en stor kampagne
  • Har en udbredt interesse for projektledelse og kommunikation
  • Er struktureret, selvstændig og udadvendt
  • Trives i et uformelt miljø med højt tempo
  • Har det fint med at tage de praktiske handsker på, når det kræves
  • Har lyst til at gøre en forskel for verdens fattigste i en af Danmarks største og bedste NGO’er
  • Har mulighed for at starte hos os efter din sommerferie

Arbejdstiden er som udgangspunkt fuld tid men er også fleksibel og kan tilpasses dit studie. Da der er tale om uddannelsespraktik, er praktikstillingen ulønnet, og det er derfor et krav, at du kan få meritoverført praktikopholdet på dit uddannelsessted. Arbejdssted vil være Meldahlsgade 3, 3. sal, 1613 København V.

Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte Thilde Marie Skaanning på [email protected] eller på 2550 2108. Deadline er søndag den 3. marts 2019. Samtaler afholdes løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnicitet opfordres til at søge stillingen.

Ved at ansøge om et job i Folkekirkens Nødhjælp accepterer du at overholde vores politikker for forebyggelse af seksuel udnyttelse, misbrug og chikane samt beskyttelse af børn.

Læs mere om kampagnen på givenged.dk.

Folkekirkens Nødhjælp blev grundlagt i 1922 og er i dag en af Danmarks største humanitære hjælpeorganisationer med en omsætning i 2018 på 700 mio. kr., ca. 150 medarbejdere i Danmark, 12 kontorer verden over, syv humanitære minerydningsprogrammer og et engagement i ca. 30 lande. Folkekirkens Nødhjælp engagerer et bredt udsnit af danskere i frivilligt arbejde blandt andet 3.700 genbrugsmedarbejdere. Praktisk info:
Sted: København , Danmark
Ansøgningsfrist: 03/03 2019
Kontaktperson: Thilde Marie Skaanning på [email protected] eller på 2550 2108.
Ansøg nu


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 03.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Storkøbenhavn
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Organisation & Forening



Folkekirkens Nødhjælp - hurtigt overblik


Placering
Nørregade 13
1165 København K
Logo: Folkekirkens Nødhjælp
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

noedhjaelp.dk


Folkekirkens Nødhjælp i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1278005/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT