Praktikplads ved Den Danske Ambassade i Washington, Forsvarsafdelingen

Forsvaret

Praktikplads
Udlandet (øvrige)

Praktikplads ved Den Danske Ambassade i Washington, Forsvarsafdelingen

Den Danske Ambassade i Washington søger en studerende til en praktikantstilling i forsvarsafdelingen i perioden 1. august 2019 - 31. januar 2020.

Bemærk at denne stilling kun kan ansøges via mailadressen angivet nederst i stillingsopslaget.

Om os
Forsvarsafdelingen på den danske ambassade i Washington består af forsvarsattachéen, en assisterende forsvarsattaché, to forsvarsindustriattachéer samt to civile medarbejdere. Afdelingen skal opretholde og fremme det meget omfattende og tætte militære samarbejde med USA og Canada. Forsvarsafdelingen varetager også en lang række opgaver i relation til blandt andet forsvarsmateriel, industrifremme, Foreign Military Sales, logistik, uddannelse og træning, øvelsesdeltagelse, besøg, møder, import- og eksporttilladelser, veteraner, officielle arrangementer, netværksdannelse, events mv. Forsvarsafdelingen følger og analyserer bl.a. udviklingen ved de amerikanske værn, hvor der for tiden er fokus på værnenes re-orientering mod stormagtskonkurrence og udviklingen af nye våbensystemer og operative koncepter. Afdelingen har desuden en betydelig aktivitet rettet mod danske virksomheder og organisationer, der ønsker at etablere sig eller få styrket deres position på det amerikanske forsvarsindustrielle marked, ligesom afdelingen følger mulighederne for dansk industri i F-35 kampflyprogrammet. Som praktikant skal du bidrage til løbende at overvåge udviklingen på disse områder og bidrage til udarbejdelsen af indberetninger mv. til danske myndigheder og øvrige interessenter.

Om stillingen
Der er tale om uddannelsespraktik. Praktikopholdet skal bidrage til din uddannelse og vil blive tilrettelagt på en måde, der vil kunne sikre meritoverførsel, hvis dit studiested tillader det, herunder opgaveskrivning.

Under dit praktikophold vil du bl.a. blive involveret i følgende opgaver:

  • Undersøgelse af markedsforhold, muligheder og barrierer for dansk forsvarsindustri.
  • Bidrage til monitering af teknologisk og strukturel udvikling i det amerikanske forsvar.
  • Støtte til planlægning og gennemførelse af forsvarsrelaterede besøg af danske delegationer.
  • Praktiske opgaver i forb.m. arrangementer på ambassaden, herunder udsendelse af invitationer, rundvisninger, klargøring af lokaler mv.Som praktikant ved den danske ambassade vil du få:
  • Et bredt spektrum af lærerige og selvstændige opgaver.
  • Et førstehåndsindtryk af forsvars- og forsvarsindustrisamarbejdet mellem USA og Danmark.
  • Kendskab til det amerikanske forsvar, herunder forhold vedr. budget og struktur.
  • Mulighed for at deltage i møder, briefinger og konferencer på og uden for ambassaden.

Om dig
Du bør have en bachelorgrad fra en videregående uddannelse. Du skal have gode engelskkundskaber og have brugerkompetencer i standardprogrammerne i Microsoft Office. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra Forsvaret eller kendskab til industrisamarbejde. Det er samtidig en fordel, hvis du har erfaring fra tidligere stillinger eller fra frivilligt arbejde med både dataindsamling, databehandling og præsentation.

Praktikanten skal være tilmeldt et studium på en højere dansk læreanstalt, alternativt tilmeldt et studium på en højere udenlandsk læreanstalt. Det er en forudsætning, at praktikanten forbliver tilmeldt det pågældende studium under hele praktikopholdet. En praktikant, der allerede er i besiddelse af en akademisk uddannelse på masterniveau, skal være indskrevet på en kandidatuddannelse i Danmark for at kunne komme i betragtning.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om ulønnet praktik, men dokumenterede udgifter i forb.m. praktikopholdet refunderes med op til DKK 4.000 pr. måned.

Kortfattet ansøgning vedlagt CV, relevante eksamenspapirer og evt. anbefalinger mærkes ”Praktikantansøgning – Forsvarsafdelingen” og sendes pr. mail til wasambinternship@um.dk. Ansøgningen med tilhørende dokumentation bedes fremsendt i ét PDF dokument. Ansøgningen skal være ambassaden i hænde senest d. 1. marts 2019.

Yderligere oplysninger kan fås hos Villiam Krüger-Klausen på tlf. +1 (202) 944 0404 eller vilkru@um.dk.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Udlandet (øvrige)
Ingen angivet
Salg



Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1279042/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT