Postdoc/videnskabelig medarbejder til etablering af dansk-svensk mandlig infertilitetskohorte ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hosp

Region Hovedstaden

Ph.d. & forskning
Øresundsregionen

Ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling (AMED) er en 2 1/2-årig fuldtidsstilling ledig til besættelse pr. 1.4.2019 eller snarest derefter. Stillingen er finansieret af ReproUnion 2.0. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge.

Sammen med reproduktionsforskere og fertilitetslæger fra Rigshospitalet, Lunds Universitet og Skåne Universitetssjukhus, skal vi over de næste år oparbejde en ny kohorte af mænd, der deltager i fertilitetsbehandling. Kohorten skal bruges til at identificere risikofaktorer for mandlig infertilitet, validere nye infertilitetsmarkører, forbedre diagnostik og behandling for infertile mænd og generere epidemiologisk evidens for sammenhængen mellem mandlig infertilitet, sygelighed og dødelighed. Vi har ansvar for den del, der handler om risikofaktorer for mandlig infertilitet med særligt fokus på betydningen af arbejdsmiljø og eksponering for miljøfremmede stoffer.

Arbejdsopgaver
Konkret vil arbejdet komme til at bestå af tre overordnede faser:

Kohorteetablering
- Udarbejde spørgeskema vedrørende arbejds- og miljøeksponeringer for både mænd og kvinder

- Udvælge kliniske, biokemiske og genetiske relevante prøver, der skal indsamles

- Bidrage til fælles kohorteprotokol samt ansøgninger til videnskabsetisk komité og datatilsynet

- Bidrage til etablering af system for datasamkøring med registre herhjemme og over sundet.

Hypoteseudvikling
- Skrive og publicere systematiske reviews om risikofaktorer for mandlig infertilitet

- Forberedelse af fondsansøgninger (Bevillingen er givet som en slags ”kick-starter” til at få kohorten etableret og en anseelig del af arbejdet vil derfor bestå i at forberede hypoteser og forskningsprotokoller med henblik på at indhente yderligere finansiering. Dette betyder implicit mulighed for forlængelse, hvis finansiering opnås.

Jobeksponeringsmatricer
- På afdelingen har vi udviklet jobeksponeringsmatricer, der indeholder detaljeret information om arbejds-, miljø- og livsstilseksponeringer. Læs mere om DOC*X her. Disse skal klargøres så de kan supplere den information deltagerne giver i spørgeskemaet.

Afdelingen
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling er et hospitalsambulatorium, som undersøger og vejleder patienter med arbejdsrelaterede sygdomme. Hertil er knyttet en forskningsenhed med en professor, 4 postdocs, 8 ph.d.-studerende, en statistiker, en videnskabelig assistent og en studentermedhjælper. Du vil indgå i en forskningsgruppe, der arbejder for at klarlægge betydningen af miljøfremmede stoffer i fostertilværelsen for fertilitet senere i livet. Som en vigtig del indgår populationsbaserede undersøgelser af sædkvalitet blandt sønner til mødre med dokumenteret eksponering for miljøfremmede stoffer under svangerskabet. Der vil således være rig mulighed for selvstændigt at arbejde med hovedpublikationer indenfor området f.eks. på baggrund af data fra FEPOS kohorten (læs mere her). Dette vil også gøre det muligt at opretholde en vis videnskabelige produktion trods det i starten mere praktiske arbejde med kohorteetablering.

Kvalifikationer
Vi ønsker os en kandidat inden for medicin, folkesundhedsvidenskab eller tilsvarende uddannelse. En ph.d. -grad er en fordel men ikke et krav og vi ser også gerne ansøgninger fra personer, der har arbejdet som videnskabelige medarbejdere. Det vigtigste er, at du har vist du kan skrive videnskabelige tekster og manuskripter. Epidemiologisk kompetence er en nødvendighed, og arbejdsmedicinsk og/eller miljømedicinsk indsigt en fordel. Arbejdet med spørgeskemaudvikling forudsætter et vist niveau af danskfærdigheder. Vi lægger vægt på engagement i og interesse for opgaven og evnen til at arbejde selvstændigt og til at samarbejde.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. Yderligere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til projektleder postdoc Sandra Søgaard Tøttenborg på tlf. 23 35 58 85, e-mail: sandra.soegaard.toettenborg@regionh.dk

Ansøgning, CV, eksamenspapirer og publikationsliste sendes via nedenstående link, senest søndag den 24. februar 2019 kl. 12:00. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge. den 13. marts 2019 fra kl. 13:00-16:00.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 24.02.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Ph.d. & forskning
Øresundsregionen
Kemi, Biotek & Materialer
Matematik, Fysik & Nano
Medicinal & Sundhed
Forskning & Udvikling
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Økonomi & Forvaltning



Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1280547/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT