Praktikanter til Pluss i Aarhus eller København

Pluss Leadership A/S

Praktikplads
Storkøbenhavn
Østjylland

Har du lyst til at blive fagligt udfordret og styrket metodisk, analytisk og formidlingsmæssigt? Og kunne du tænke dig at arbejde sammen med faglige eksperter inden for SMV’er og velfærdsområderne? Så skal du bruge efterårssemesteret sammen med os i Pluss. Du bliver en del af et stærkt værdidrevet og fagligt nysgerrigt fællesskab på 30 konsulenter, der sammen har ambitionen om at være blandt de bedste rådgivere inden for uddannelse, arbejdsmarked, forsyning og vækstvirksomheder. 

Metodisk og vidensmæssigt spænder vi som virksomhed bredt, men fælles er at konsulenterne er intellektuelt nysgerrige. Vi er altid åbne over for nye metoder og tilgange, der kan øge kvaliteten i vores opgaveløsning og skabe endnu større værdi for vores kunder. Vi er ikke bange for at udfordre hinanden. Derfor ser vi meget gerne, at du også har lyst til at udfordre os. Hos os er det ikke titler, der er afgørende for konsulenternes mulighed for at sætte deres aftryk på projekter eller virksomheden. Det er det stærkeste argument og de bedste idéer, der vinder. 

Stillingen

Hos os bliver du fra første dag mødt af tillid og høje ambitioner på dine vegne. Du får ansvar og bliver en del af et eller flere fleksible projektteams. Her løser du delopgaver og har direkte kontakt til vores kunder – virksomheder, organisationer og samfundsinstitutioner. Du får mulighed for at være med i projekterne fra start til slut: Fra tilbud og opstart til gennemførsel og afslutning. Og du vil i høj grad komme med ud af huset til kunderne.

Du kommer til at arbejde med flere forskellige opgaver i løbet af dit praktikforløb. Opgaverne afhænger af dine kompetencer, interesser og ambitioner, ligesom de afhænger af karakteren af vores aktuelle projekter. Dine arbejdsopgaver som praktikant vil typisk omfatte:

  • Research
  • Udarbejdelse af analyse- og evalueringsdesigns 
  • Kvantitativ og kvalitativ dataindsamling
  • Analyse af kvantitative og kvalitative data
  • Afrapportering og rapportskrivning
  • Udvikling og gennemførsel af workshops
  • Planlægning og deltagelse i kundemøder.

Du får din primære tilknytning til vores kontor i centrum af Aarhus eller København, men du skal være indstillet på at blive inddraget i løsning af opgaver over hele landet. 

Praktikforløbet er som udgangspunkt fuld tid fra 15. august 2019 til 15. januar 2020. Varigheden aftales nærmere ved samtalen. Der vil være mulighed for en kombination af praktik og lønnet studiejob i perioden. Dertil vil det også være muligt at kombinere praktikforløbet med eventuelle fag.

Din profil 

  • Du kan se dig selv i en uformel, mindre virksomhed, hvor du får stor indflydelse på dine egne arbejdsopgaver 
  • Du motiveres af at skabe værdi for andre 
  • Du er intellektuelt nysgerrig, fagligt ambitiøs og søger at lære noget nyt 
  • Du har mod på at træde nye græsmarker ift. opgaver og vidensfelter
  • Du mestrer kvalitative og/eller kvantitative metoder på højt niveau
  • Du er analytisk stærk og kan formidle komplekse sammenhænge både mundtligt og skriftligt
  • Du kan både arbejde selvstændigt og fungere godt i teamarbejde
  • Du motiveres af at arbejde i en omskiftelig og forskelligartet hverdag med korte deadlines

Endelig læser du på en relevant videregående uddannelse – gerne på kandidatniveau. Din konkrete uddannelsesretning er ikke så vigtig. Vi er interesserede i dine kompetencer, værdier og det, der motiverer dig. 

Vi tilbyder

  • At du bliver en del af en dynamisk og ambitiøs virksomhed i vækst.
  • At du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med en uformel omgangstone, der bl.a. dyrkes gennem sociale og faglige fredagsbarer, workshops for studenter og praktikanter, fælles fredagsmorgenmad og den uformelle vidensdeling, der finder sted i de åbne kontorer, henover frokosten eller i vores projektteams. 
  • At du bliver en del af en virksomhed med stærke netværk i danske og udenlandske forskningsmiljøer, civilsamfundsorganisationer og forvaltningsaktører i danske kommuner, regioner og centraladministrationen. 
  • At du bliver en del af en virksomhed med kollegaer, der er stærkt optagede af feedback og din professionelle udvikling. 
  • At du bliver en del af en virksomhed, hvor vi tilbyder alle vores praktikanter et mentorforløb med en af vores fastansatte konsulenter. 

Interesseret

Er du interesseret, så kontakt tidligere praktikant og nuværende juniorkonsulent Lea Sofie Staunsager på  lss@pluss.dkeller 6165 9503 og hør nærmere. Ansøg senest søndag den 3. marts 2019 gennem stillingsopslaget på Pluss’ hjemmeside, hvor ansøgning og CV uploades elektronisk.  Vi indkalder kandidater til samtale og besætter stillingerne løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 03.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Storkøbenhavn
Østjylland
Administration
Human Resources
Humaniora
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Data & analyse
Forskning & Udvikling
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund
Projektledelse
Rådgivning & Support
Topledelse



Pluss Leadership A/S - hurtigt overblik


Logo: Pluss Leadership A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

20

ansatte med videregående uddannelse

2
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

3
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Pluss Leadership A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1282024/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT