Jobkonsulent til opfølgning og fastholdelse

Viborg Kommune

Deltidsjob
Midtjylland

Fleksjobteamet i Viborg søger en jobkonsulent til opfølgning og fastholdelse i fleksjobansættelser

Vil du være en del af et ambitiøst og målrettet team, som hver dag, i samarbejde med borgere og virksomheder skaber værdi ved meningsfulde og holdbare løsninger?

En af vores to jobkonsulenter som arbejder med opfølgning og fastholdelse har fået nye opgaver internt i teamet. Vi søger derfor en ny jobkonsulent til opgaven.

Om Fleksjobteamet:
Fleksjobteamet har adresse på Sct. Mogensgade 5 i Viborg. Aktuelt består teamet af 7 jobkonsulenter, 5 beskæftigelsesfaglige medarbejdere, 2 administrative medarbejdere, 1 projektleder og 1 teamleder. Da vi deltager i projekt ”Udvikling i fleksjob II” er vi desuden ved at opnormere teamet med 3 personlige jobformidlere.

Fleksjobeamets opgave er overordnet at støtte borgere som modtager ledighedsydelse i at opnå en ansættelse i fleksjob samt fastholdelse og udvikling i fleksjobansættelser.

Vi har en teamstruktur, hvor beskæftigelsesfaglige medarbejdere og jobkonsulenter igennem flere år har arbejdet tæt sammen med stor succes og med et stort tværfagligt fokus.

I et tæt samarbejde fokuserer vi på borgerens vilje, evne og muligheder.

Vores ståsted er demokratisk medborgerskab, hvor vi benytter os af empowerment tilgangen med coaching som redskab og dermed i videst muligt omfang arbejder efter borgerens egne definerede mål og delmål.

Vi arbejder ud fra Viborg Kommunes værdier som er mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod

Om stillingen:
Som jobkonsulent, skal du kunne varetage 4 roller; den virksomhedsvendte rolle, den mentorlignende rolle, rollen som samtalepartner og i mindre grad en myndighedsrolle.

Du skal motivere og understøtte den enkelte borgers udvikling i fleksjobansættelser.

Du skal være opmærksom på at du i denne stilling skal arbejde meget selvstændigt, er meget udekørende og dermed har en begrænset tid, hvor du er sammen med dine kollegaer i teamet.

Primære arbejdsopgaver:

  • Opfølgning i fleksjobansættelser med fokus på udvikling.
  • Understøtte fastholdelse i fleksjobansættelser.
  • Mentorlignende støtte.
  • Coaching indenfor en jobrettet ramme.
  • Opsøgende branchebesøg.
  • Registrering og skriftlig dokumentation.

Vi forventer, at du:

  • har flair for at samarbejde med borgere og virksomheder
  • har et bredt kendskab til virksomhederne i Viborg Kommune og omegn
  • har viden om målgruppen for fleksjob
  • tror på at alle har ressourcer som virksomhederne har brug for
  • har gode samtaleevner og kan skabe en god og tillidsfuld relation
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • er fortrolig med brugen af IT-systemer
  • har lyst til at indgå i et konstruktivt og godt teamsamarbejde
  • kan udvise en respektfuld tilgang i mødet med borgere og virksomheder
  • er handlekraftig i opgaveløsningen
  • har kørekort og vil bruge egen bil i jobbet.

Vi tilbyder dig:

  • Et højt fagligt arbejdsmiljø.
  • Gode muligheder for udvikling og sparring.
  • At blive en del af et ambitiøst team, der arbejder målrettet og resultatorienteret.
  • Gode engagerede kollegaer og strukturerede rammer.
  • En løn der bliver fastsat efter principperne for Ny løn i henhold gældende overenskomst, stillingens funktioner og dine kvalifikationer.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 26. februar 2019.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Deltidsjob
Midtjylland
Ingen angivet
Human Resources
Ledelse & Planlægning



Viborg Kommune - hurtigt overblik


Logo: Viborg Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.viborg.dk


Viborg Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1282222/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT