Skatteministeriet søger akut strukturerede studerende til arbejdet med Undersøgelseskommissionen om SKAT

Skatteministeriet

Studiejob
Storkøbenhavn

Er du studerende indenfor fx jura, samfundsvidenskab eller økonomi, og har du lyst at arbejde med en af de mest omfattende undersøgelseskommissioner i nyere tid, så læs videre her.


Skatteministeriet søger akut strukturerede studerende til arbejdet med Undersøgelseskommissionen om SKAT
I Skatteministeriet arbejder vi med store tal, store linjer og store ambitioner. Vi tager hver dag ansvar for den store indflydelse, vores arbejde har på danskernes liv. Som medarbejder i Skatteministeriet vil du være med til at skabe fundamentet for finansieringen af Danmark. Her får du stort ansvar og faglige udfordringer med format.

Om stillingen
Regeringen har i sommeren 2017 nedsat Undersøgelseskommissionen om SKAT. Der er tale om en af de største undersøgelseskommissioner i nyere tid. Undersøgelseskommissionen om SKAT undersøger forvaltning, processer og beslutninger på Skatteministeriets område inden for perioden 2002-2017. I foråret 2018 er kommissoriet for undersøgelsen tillige udvidet med den såkaldte udbyttesag.

Skatteministeriet har akut behov for fire strukturerede og engagerede studerende – gerne 1. års eller 2. års-studerende – til at bistå med arbejdet med at udlevere materiale til Undersøgelseskommissionen om SKAT. Arbejdet består primært i praktiske opgaver, hvor materialet bl.a. skal struktureres, kopieres m.m. Arbejdstiden er som udgangspunkt 20 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioden.

Du vil blive ansat i kontoret for Forvaltning og Lovkoordinering, som er et juridisk fagkontor på skatteforvaltningsområdet. Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse frem mod sommeren 2019 og med opstart hurtigst mulig.

Om dig
Du kan studere på 1. eller 2. år af en videregående uddannelse inden for fx jura, samfundsvidenskab eller økonomi. Du arbejder struktureret og kan tage ansvar for dine arbejdsopgaver. Du er fleksibel og formår at tage fat og vise engagement – også med rutineprægede opgaver.

Om at arbejde i Skatteministeriet
Skatteministeriets arbejde har indflydelse på alle danskeres liv og på al offentlig finansiering. Og med stor indflydelse følger stort ansvar. Vores arbejde skal leve op til de højeste faglige standarder, og vi skal være både dybt fagligt specialiserede og have blik for hele samfundets behov.

I Skatteministeriet hjælper vi hinanden og samarbejder i hele koncernen om at løfte kvaliteten i alt, hvad vi gør. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vores arbejde. Vi har et stort fokus på ledelse og på udvikling af alle ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. I ministeriet har vi en uformel og uhøjtidelig omgangstone, og vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for, at vi kan skabe gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen.

Ansøgning og ansættelse
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 19. februar 2019. Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte fg. kontorchef Mai-Britt Bonde på mbb@skm.dk.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8. Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse er efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg senest i dag (19.02.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Jura
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning



Skatteministeriet - hurtigt overblik


Placering
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Logo: Skatteministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.skm.dk


Skatteministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1283090/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT