Udvikling af skræddersyede BI-redskaber

Cand

Studiejob
Midtjylland
Østjylland

Brænder du for at arbejde med Business Intelligence? Forstår du dig på at samle data og analysere det? Og kan du samtidig rapportere dine resultater på en gennemsigtig og illustrativ måde? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i Østjylland!
Timer/ugen

15

Lokation

Midtjylland

Startdato

01. mar

Udd.niveau

BSc./MSc.

Studiejobbet
I dette studiejob skal du hjælpe virksomheden igennem dine kompetencer med Business Intelligence. Målet for virksomheden er at få gjort en stor mængde data mere gennemskuelig igennem udarbejdelse af nøgletal. Du skal derfor bringe dine analytiske kompetencer i spil og efterfølgende visualisere og rapportere dine resultater til ledelsen, så den opnåede viden kan blive inddraget i ledelsesmøderne.

Dine arbejdsopgaver

  • Analyse af virksomhedens pengestrømme
    • Du skal udarbejde en model, så virksomheden kan få skabt et overblik over deres pengestrømme. Virksomheden indkøber eksempelvis materialer i dollar og producerer produkterne med lønudgifter i Thailandske Baht, hvorefter de sælger i Euro. Ligeledes kan både indkøb og salg foregå i samme valuta, men på forskellige tidspunkter. Virksomheden er derfor sårbar overfor kursændringer og skal bruge din hjælp til at skabe et overblik over pengestrømmene. Du skal udarbejde en model, som kan vise balancen på de forskellige konti samt give information om kurserne. Målet er, at du, igennem dine opnåede nøgletal, eksempelvis kan fortælle ledelsen, om de bør indkøbe eller sælge mere. Derudover skal dine månedlige rapportering give ledelsen et mere gennemsigtigt indblik i pengestrømmene og en status på kurserne.
  • Analyseprojekt af virksomhedens KPI'er omkring fravær
    • Virksomheden har omkring 500 medarbejdere fordelt i 3 lande. Du skal derfor lave en model for, hvordan virksomheden kan sammenligne tallene for fravær på tværs af lande. Derudover skal du udarbejde en månedlig rapport med nøgletal omkring fravær, som skal afleveres direkte til ledelsen. Opgaven indeholder, udover analysearbejdet, også store mængder af research i fraværsreglerne i de forskellige lande samt undersøgelse af eksempelvis eksterne faktorer, som påvirker de forskellige lokationer og deres respektive nøgletal.
  • Hjælpe med implementering af Navision
  • Hjælpe med at skabe overblik over forretningen igennem andre Business Intelligence-initiativer

Dine faglige og personlige kvalifikationer
Du vil få et stort ansvar omkring udarbejdelsen af de månedlige rapporter, som skal bruges af ledelsen i virksomheden. Det er derfor vigtigt, at du forstår dig på Business Intelligence i bred forstand, og at du har en god forretningsforståelse. Ligeledes er det vigtigt, at du trives med ansvar, og at du tilgår arbejdsopgaverne med et smil og en god portion gåpåmod.

Om dig:

  • Du brænder for at arbejde med Business Intelligence
  • Du forstår at omsætte data til viden
  • Du har lyst til at udarbejde analyser og rapportere dine resultater
  • Du har en god forretningsforståelse og forstår dig på IT-systemer
  • Du har en analytisk tilgang til arbejdsopgaverne
  • Du har lyst til at lære og udvikle dig
  • Du er glad, smilende og udadvendt
  • Du er proaktiv

Virksomheden
Du bliver en del af en af en spændende international virksomhed med omkring 500 medarbejdere. Din arbejdsplads ligger på hovedkontoret i Hørning, som er 30 minutter fra Aarhus C med offentlig transport. På kontoret i Hørning sidder 25 medarbejdere. Virksomheden specialiserer sig i udvikling og produktion af transformere og har produktion i både Letland og Thailand. I dagligdagen kommer du til at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger. Du vil derfor både få adgang til spændende data og udfordrende arbejdsopgaver samt have store muligheder for sparring i dette udviklende studiejob.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Midtjylland
Østjylland
Teknik & Teknologi
Data & analyse
Indkøb
Transport & Logistik



Cand - hurtigt overblik


Cand
Cand
Hos Cand arbejder vi for at udvikle virksomheder og studerende. Vi gør dette ved at kortlægge virksomheders behov og udvælger særligt motiverede studerende, der matches med dette behov.

Placering
Inge Lehmanns Gade 10
8000 Aarhus C
Logo: Cand
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://cand.dk/


Cand i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1283529/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT