Studentermedhjælper til web og kommunikation i Uddannelses- og Forskningsministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Studiejob
Storkøbenhavn

Vi skaber fundamentet for fremtiden Viden er det, vi skal leve af i fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi derfor for høj vækst og ny indsigt gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Om stillingen
Stillingen som studentermedhjælper er i Kommunikation i Uddannelses- og Forskningsministeriets departement. Her vedligeholder og udvikler vi ministeriets hjemmeside og sociale medieprofiler samt løser presse- og kommunikationsopgaver i samarbejde med ministeriets styrelser og departement.

I kontoret er vi 14 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi har en uformel omgangstone og et tæt samarbejde om opgaverne.

Som studentermedhjælper skal du hjælpe kontorets medarbejdere i deres daglige arbejde. Dine faste opgaver vil primært være på webområdet og sociale medier. Opgaverne vil omfatte:

  • Arbejde med indhold i ministeriets CMS
  • Udarbejdelse og behandling af billeder, grafik og video
  • Udtræk af webstatistik og statistik for sociale medier
  • Support af lokalredaktører i organisationen
  • Brugeradministration
  • Overvågning af sociale medier
  • Diverse ad hoc og projektopgaver.

Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du:

  • er studerende på en relevant videregående uddannelse og har mindst ét år tilbage af din studietid
  • har erfaring med webmediet samt sociale medier
  • har gode it-færdigheder herunder kendskab til statistikværktøjer og Photoshop
  • har gode sproglige evner
  • arbejder struktureret og har blik for detaljen
  • er imødekommende og trives med en stor kontaktflade.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som student i Uddannelses- og Forskningsministeriet efter overenskomst mellem Finansministeriet, OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten.

Arbejdstiden er 15 timer om ugen. Timerne aftales, så det passer med dine studier, og der tages hensyn til eksamensperioder og aflevering af større opgaver.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Tanya Graasbøll på telefonnummer 72 31 80 19 eller på e-mail tag@ufm.dk eller digital kommunikationskonsulent Christina Staal på telefonnummer 72 31 80 23 eller e-mail chrst@ufm.dk.

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest tirsdag den 19. februar 2019.

Vi forventer at holde samtaler i uge 8/9.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Uddannelses- og Forskningsministeriets departement
I departementet bistår vi ministeren og regeringen med at udvikle landets uddannelses-, forsknings- og innovationspolitik. Vi klæder ministeren på til at træffe beslutninger baseret på fakta og den nyeste viden i tæt dialog med vores to styrelser. Derudover står vi for at udvikle koncernen og løse de opgaver, der går på tværs af ministeriet inden for kommunikation, økonomi, it, HR og service.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg senest i dag (19.02.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Politik & Samfund



Uddannelses- og Forskningsministeriet - hurtigt overblik


Placering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Logo: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://ufm.dk


Uddannelses- og Forskningsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1283683/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT