Studentermedhjælper - Økonomiafsnittet

Aalborg Kommune

Studiejob
Nordjylland

Stillingskategori:
Administration og sagsbehandling

Arbejdstid:
Deltid under 21 timer

Afdeling:
Økonomiafsnittet.

Ansøgningsfrist:
1. marts 2019

I Ældre- og Handicapforvaltningen er vores kerneopgave at fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgerne og deres netværk. For at kunne løse denne opgave sætter vi ambitiøse mål og arbejder efter fire strategier: Velfærdsinnovation, rehabilitering, samskabelse og handlekraftig organisation. Vi ønsker at være banebrydende inden for nye måder at skabe velfærd på og vi er en involverende og kompetent organisation, der drives af at gøre en forskel for borgerne.

Til Ældre- og Handicapforvaltningens centrale økonomifunktion, søger vi en studentermedhjælper som brænder for opgaver omkring økonomistyring og dataunderstøttelse. Økonomiafsnittet er en del af Ældre- og Handicapforvaltningens Administrationsafdeling, som ud over Økonomiafsnittet også omfatter Boligadministrationen og IT- og Digitaliseringsafsnittet.

Dine arbejdsopgaver vil være meget forskelligartede. Du vil indgå i et team af kolleger, som arbejder med bogføringsopgaver, økonomirapportering, takstberegning og ledelsesinformation.

Du vil få indsigt i den brede vifte af opgaver som løses i den centrale økonomifunktion: Takstberegning, omkostningsbaseret regnskab og udarbejdelse og indberetning af materiale til Socialtilsynet, opgaver i relation til kontoplan, bistand i forbindelse med implementering af data fra nyt omsorgssystem og forefaldende opgaver som eksempelvis bogføring.

Vi kan tilbyde:

  • Et bredt og spændende opgavefelt
  • Indsigt i arbejdsgangene i en central økonomifunktion
  • Faglig sparring
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse efter nærmere aftale

Faglige kompetencer:
Du er godt i gang med en videregående uddannelses indenfor økonomi eller offentlig administration. Du har interesse for økonomistyring i det offentlige, og for at arbejde med data og ledelsesinformation.

Personlige kompetencer:

  • Er ansvarsbevidst og god til at samarbejde med mange forskellige mennesker
  • Er tydelig, ansvarsfuld og handlekraftig
  • Du løfter dine opgaver med selvstændighed og udforsker nye idéer.

Arbejdsstedets adresse: Storemosevej 19, 9310 Vodskov

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte konsulent Henriette S. Nielsen på tlf. 9931 5466 eller kontorchef Sidse Kristensen på tlf. 9931 5456.

Samtaler finder sted 8. marts 2019.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Som studentermedhjælper kan du forvente en ugentlig arbejdstid på 8-10 timer.
Forventet ansættelsesdato: 15. marts 2019

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.Aalborg Kommune

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningens vision og strategiske ledelsesudvikling vision2020.aalborg.dk

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Nordjylland
Administration
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Administration
Økonomi & Forvaltning



Aalborg Kommune - hurtigt overblik


Logo: Aalborg Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Aalborg Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1283921/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT