Studerende til SoMe kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet (KU)

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Vil du være med til at profilere Danmarks største universitet over for uddannelsessøgende til KU’s bachelor- og kandidatuddannelser? Har du lyst til at arbejde med planlægning, opsætning og indholdsproduktion af kampagner og opslag på Facebook og Instagram?

Vi søger dig, der kan være med til at drive og videreudvikle KU’s Facebookside ”Bliv studerende på Københavns Universitet” med 25.000 følgere og KU’s Instagramside ”KUstudieliv” med 14.000 følgere. Vi arbejder professionelt og målrettet med vores tilstedeværelse på de sociale medier.

Hvad bliver dine opgaver?

  • Lave indhold til Facebook og Instagram
  • Finde profiler til takeovers på ”KUstudieliv”
  • Opsætte kampagner til forskellige målgrupper
  • Analysere performance på vores opslag
  • Overvåge kommentarer på Facebook og Instagram

Hvem er du?

  • Du studerer på en videregående uddannelse på KU
  • Du kender dine sociale medier og ved, hvad der virker på dem
  • Du er struktureret og systematisk i din arbejdsform og god til at afslutte opgaver
  • Du er idérig, kreativ og skriver korrekt dansk
  • Du arbejder selvstændigt, tager initiativ og ansvar og er ikke er bange for at spørge om det, du ikke ved
  • Du er fleksibel i forhold til vagter og kan arbejde ca. 15 timer om ugen.

I din ansøgning vil vi gerne have, at du kommer med en – eller flere – idéer til opslag på hhv. vores Instagram- og Facebookside.

Hvem er vi?
Vejledning & Optagelse bor centralt i København i universitetets hovedbygning på Frue Plads, lige ved Nørreport Station. Vi varetager hele processen vedrørende optagelse af nye studerende på KU’s bacheloruddannelser, herunder uddannelsesinformation og branding af KU’s uddannelser. Sektionen består af 29 medarbejdere.

I hverdagen kommer du til at indgå i et kommunikationsteam på otte personer. Vores overordnede opgave er at rekruttere til og informere om KU's uddannelser. Vi arbejder tæt sammen med sektionens øvrige team og har vigtige berøringsflader til KU’s centrale kommunikationsafdeling og fakulteternes kommunikationsenheder.

Vil du vide mere om stillingen?
Vi besvarer gerne spørgsmål til stillingsopslaget. Du kan kontakte faglig koordinator Ursula Bendtzon udb@adm.ku.dk på tlf. 93 50 95 92.

Send din ansøgning via jobsiden Administrative & forskningsunderstøttende stillinger – Københavns Universitet (klik på "Søg stillingen" nederst i opslaget). Ansøgningen skal være os i hænde senest 20. februar 2019. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 9.

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse er 15. marts eller snarest muligt.

Ansættelse og aflønning sker som studerende i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) § 35.

Arbejdstiden vil gennemsnitligt være på 15 timer pr. uge og bliver planlagt i samarbejde med dig.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

SØG STILLINGEN Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Ursula Dortea Bendtzon
E-mail: udb@adm.ku.dk

Info
Ansøgningsfrist: 20-02-2019

Ansættelsesdato: 15-03-2019

Afdeling/Sted: Uddannelsesservice


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 20.02.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Humaniora
Sprog, Media & Kommunikation
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame



Københavns Universitet (KU) - hurtigt overblik


Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Placering
Nørregade 10
1165 København K
Logo: Københavns Universitet (KU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.coursera.org/ucph

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ku.dk


Københavns Universitet (KU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1284409/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT