Student Assistant til KPMG Acor Tax' payroll-team for internationale kunder

KPMG ACOR TAX

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østjylland

Har du lyst til at lære en bred vifte af hands on-opgaver inden for lønprocessen, og trives du i en travl hverdag? Så er du måske vores kommende Student Assistant.
Vi er et selvstændigt skatterådgivningsfirma med kontorer i Hellerup og Aarhus. Vi er en del af KPMG's globale netværk og anses som et fremadtænkende firma, der består af et topmotiveret og dedikeret team af 140 kollegaer, der dagligt yder professionel rådgivning til både danske og internationale kunder.

Vores ambition er at skabe fremtidens skatterådgivningsfirma. Fra dag 1 har vi arbejdet på at skabe en anderledes og agil rådgivningsvirksomhed, der er drevet af stærk passion og faglig stolthed. Samtidig lægger vi vægt på at opbygge en stærk kultur, hvor sammenhold og teamånd er en integreret del af vores fundament.

Det er samtidig vigtigt for os at tænke 360 grader omkring de løsninger og services, som vi tilbyder kunderne, hvorfor du i stillingen også vil lære om alle de sammenhænge, som en virksomheds lønadministration indgår i og skal spille sammen med.

Vi har fokus på høj faglig og personlig udvikling igennem målrettet uddannelse og udfordrende arbejdsopgaver. Vores ledelsesstil er uformel, og vi tror på, at et stort engagement hos den enkelte medarbejder er det, der sætter os i stand til at gøre en forskel.

Om jobbet
Som Student Assistant hos KPMG Acor Tax vil du blive en del af afdelingen Mobility & People Services, hvor vi herunder er et team bestående af 5 personer, der dagligt assisterer internationale kunder med lønprocessen fra A-Z. Du vil også få mulighed for at være med i implementerings-processen af nye kunder.

Der er tale om en deltidsstilling, hvor dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Assistere egne faste kunder.
  • Kommunikere med kunder internationalt såvel som nationalt.
  • Oplyse kunderne om eventuelle ændringer i forhold til lønforhold i Danmark.
  • Bistå kollegaer uden for payroll-teamet med lønrelaterede spørgsmål.
  • Optimere processer for nye og eksisterende kunder.
  • Vedligeholde kundevejledninger.

Vi forventer, at du kan arbejde 15-20 timer om ugen fordelt på 2-3 dage.

Din profil
Du er nysgerrig og vil gerne lære alt om løn og de sammenhænge, som løn indgår i. Herunder også kenskab til skatteområdet, personalejura, virksomhedernes finanssystemer mv.

  • Du er udadvendt og kan arbejde selvstændigt såvel som i teams.
  • Du er serviceminded.
  • Du arbejder struktureret og overholder deadlines.
  • Du har fokus på kvalitet frem for kvantitet.
  • Du taler og skriver engelsk på et højt niveau.
  • Du har mod på udfordringer og er frisk på at lære nyt.
  • Du har stærke kompetencer inden for Excel og har eventuelt kendskab til lønsystemer.

Du har som minimum afsluttet en gymnasial uddannelse. Det er en fordel, at du har læst eller er i gang med en videregående uddannelse eller har relevant erhvervserfaring. Det er ikke et krav, at du er studerende.

Student Assistant hos KPMG Acor Tax
Du vil blive en del af vores interne netværk for Student Assistants, hvor der er et godt socialt miljø med spændende arrangementer. Du vil få mulighed for at deltage på KPMG Acor Tax Academy, hvorigennem du vil få en bred forretningsforståelse og relevant faglig træning.

Vi har stor forståelse for, at vores Student Assistant sideløbende kan være under uddannelse, hvorfor du vil opleve fleksibilitet fra vores side i forbindelse med undervisning og eksamensfor-beredelse. Vi forventer samtidig også, at du udviser en vis fleksibilitet i travle perioder.

Ansøgning
Send en motiveret ansøgning via linket i stillingsannoncen. Vedhæft dit CV, eksamensbeviser og andre relevante papirer. Vi afholder løbende samtaler og anbefaler dig derfor at sende din ansøgning hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Kuhn på morten.kuhn@kpmg.com eller +45 5077 0952.

Du kan læse mere om KPMG Acor Tax på www.kpmgacor.dk.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østjylland
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Rådgivning & Support
Økonomi & Forvaltning



KPMG ACOR TAX - hurtigt overblik


Placering
Tuborg Havnevej 18
2900 Hellerup
Logo: KPMG ACOR TAX
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.kpmg.com/acor/en/


KPMG ACOR TAX i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1284696/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT