Webudvikler (studiejob)

Lund Brandhouse

Studiejob
Storkøbenhavn

Webudvikler (studiejob)

Brænder du for kodning og webudvikling? Har du erfaring med at administrere hjemmesider? Og har du lyst til at blive en del af et etableret brandhouse og arbejde med forskellige, spændende brands? Så er du måske vores nye studentermedhjælper!

Hos Lund Brandhouse søger vi aktuelt en webudvikler i et studiejob til at understøtte vores digitale udvikling. Fra hjertet af Carlsberg Byen i København skaber og administrerer vi adskillige brands inden for forskellige brancher. Du kommer til at spille en vigtig rolle i udviklingen, opdateringen og vedligeholdelsen af websites, webshops og apps for vores brands.

Helt konkret vil du komme til at:

  • Udvikle og opdatere hjemmesider, webshops og apps
  • Sikre kvalitet og performance af vores websites
  • Bidrage med input til back-end implementeringer.
  • Ad hoc support-opgaver

Din personlighed er vigtig

Vi forestiller os, at du er godt i gang med et relevant studie allerede. Du er bekendt med kodesprog som HTML og PHP, og kan enten allerede udvikle i Laravel eller er parat til at lære dette med vores hjælp. Og så har du erfaring med at arbejde i de mest gængse website-platforme (WordPress, Magento, m.m.), som flere af vores brands benytter. Eftersom du bliver ansvarlig for at implementere front-end elementer skabt af vores grafiske designer, er en basal forståelse for front-end teknologier også nødvendig.

Som person er du selvstændig, pålidelig og har øje for detaljer. Du forstår at planlægge og koordinere din tid og dine projekter, så enhver deadline nås. Og vigtigst af alt, så tænder du på iværksætteri. Vi forventer, at du deler vores begejstring for at være del af et dynamisk brandhouse i stor vækst, hvor vi sammen skaber og varetager en bred række spændende brands. Derfor er evnen til at fungere godt i teams naturligvis en selvfølge.

Et inspirerende studiejob med mulighed for udvikling

Hvis ovenstående passer på dig, så tilbyder vi til gengæld at blive del af Danmarks næste store brandhouse. Som studentermedhjælper hos Lund Brandhouse vil du komme til at arbejde i et inspirerende miljø, hvor vi får ting til at ske – hver dag. Du vil blive givet masser af ansvar og muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt gennem sparring og samarbejde med passionerede og kompetente kollegaer. Og fik vi nævnt vores nye, topmoderne kontorfaciliteter i smukke Carlsberg Byen? Dit skrivebord venter på dig!

Formaliteterne…

Vi forestiller os, at stillingen vil være på 10-15 timer ugentligt, men vi er naturligvis fleksible i forhold til dit studie. Hvis det stod til os, startede du allerede i morgen. Så send din ansøgning og CV til mm@lundbrandhouse.dkmed det samme - og vedhæft gerne et par eksempler på tidligere arbejde, hvis du vil imponere os. Noget, du er stolt af.

For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Partner og Medstifter Martin Mollerup på +45 2614 2244. Vi gennemgår indkomne ansøgninger løbende.

Læs mere om Lund Brandhouse og vores brands på www.lundbrandhouse.dk.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
IT
IT - Software
Internet & Multimedia



Lund Brandhouse - hurtigt overblik


Logo: Lund Brandhouse
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

10

ansatte med videregående uddannelse

2
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

5
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Lund Brandhouse i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1284768/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT