Kommunikationspraktikant - skriftlig kommunikation og SOME

KOMMID ApS

Praktikplads
Nordjylland

Søges:selvstændig, dygtig og idérig kommunikatør, der mangler praktisk erfaring med skriftlig kommunikation og SOME-drift

Haves:SOME-kanaler, der trænger til at blive fodret, nyhedsbreve og andre tekster, der skal skrives, og åbenhed for nye idéer og perspektiver på spændende kommunikationsopgaver

Er du klar til at sætte teorierne og din læring fra studiet i perspektiv med nogle måneders praktisk erfaring? Vil du arbejde med skriftlig kommunikation, agere på forskellige kommunikationsplatforme og bidrage med idéer og input inden for kommunikationsplanlægning – så kig med her.

KOMMID er et lille kommunikationsbureau i Aalborg, der har til huse i lækre nye lokaler i lystbådehavnen. Vi hjælper virksomheder med at opnå større synlighed og bedre resultater gennem god kommunikation. Vi skriver artikler, nyhedsbreve, webtekster, pressemeddelelser, blogindlæg og meget andet. Vi producerer magasiner. Og rådgiver i hvilke kommunikationsløsninger, der giver mest mening for den enkelte kunde.

Men vi har travlt. Og har hånden på hjertet ikke rigtig tid til at passe egne kommunikationskanaler. Det er vi ikke stolte af. Men her kommer du ind i billedet. Håber vi.

Vil du med i klubben?

Synes du, ovenstående lyder spændende? Forestiller du dig, at det er sådan, du skal arbejde med kommunikation fremadrettet? Og har du mod på at styre KOMMIDs egen-kommunikation, som halter lidt (okay, meget), fordi vi har travlt med at hjælpe kunderne? Så hiv fem måneder ud og få masser af praktisk erfaring, som et guld værd på CV’et, når du lige om lidt skal ud i et rigtigt job. Måske i KOMMID?

Inden du søger

  • Vi regner med, at du pt. studerer på overbygningen af en relevant videregående uddannelse, at du er glad for (og gerne har lidt erfaring med) at skrive, at du har styr på retskrivning og kommatering, at du er vant til at færdes på sociale medier, at du løbende holder dig opdateret på nyeste kommunikationstendenser og at du er i stand til at strukturere din egen arbejdsdag og få noget fra hånden.
  • KOMMID er en enkeltmandshær, når der ikke er praktikanter eller projektansatte tilkoblet. Det er derfor afgørende, at du er selvstændig og relativt selvkørende. Naturligvis med briefinger på opgaver, jævnlige statusmøder og mulighed for at blive guidet, men det forventes, at du udviser stort engagement, kan tage initiativ til relevante aktiviteter og har mod på at varetage opgaver på egen hånd.
  • Praktikken løber fra 19. august til 17. januar (eller efter aftale)
  • Arbejdstiden er som udgangspunkt 8.30-15.30, fredag til 14.30.

Ansøgning

Send ansøgning og CV og eksempler på noget ikke-akademisk, du har skrevet, til louise@kommid.dksenest 1. april 2019. Vi holder samtaler løbende og dukker den rette kandidat op før fristen, forbeholder vi os retten til at slå til – og dermed forkorte ansøgningsfristen.

Har du spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at sende en mail eller ringe på 2247 9780.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.04.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Nordjylland
Marketing & Business
Sprog, Media & Kommunikation
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame



KOMMID ApS - hurtigt overblik


Placering
Leandervej 5
9000 Aalborg
Logo: KOMMID ApS
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

1

ansatte med videregående uddannelse

Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


KOMMID ApS i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1284789/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT